DC: Det handler om mad - husk det nu!

»Jeg skal ikke være Miss Piggy mere,« sagde Anne Villemoes på Vækst 2015 i en slags afskedssalut fra slagteribranchen.

»Jeg har gennem alle de ti år valgt at sige tingene, som de er.«

Og det princip fastholde kommunikationsdirektør Anne Villemoes på Vækst 2015, hvor hun stod for det afsluttende indlæg, der formede sig som et stærkt underholdende tour de force gennem hendes 10 år som kommunikationsdirektør i Danish Crown.

Herunder de mange møder med stoute landmænd og deres hårde håndtryk, suppleret med eksempler på de mange gange, hvor hendes forslag om åbenhed overfor omverdenen blev mødt med en mur af modvilje fra ejernes side.

"Ikke alle landbrug skal vises frem på søndag"
»Nu kan jeg være ærlig, og sige hvad, der passer mig. Det har jeg nu altid gjort,« sagde Anne Villemoes, og afleverede det, hun selv omtalte som en 'frækkert', nemlig i forbindelse med det forestående Åbent Landbrug på søndag.

»Det er ikke alle landbrug, der skal vises frem på på søndag! Det ved vi alle,« sagde hun med appel til, at produktionsforholdene skal kunne tåle gennemsigtighed.

Ærlighed omkring erhvervet har været en rød tråd for Anne Villemoes, siden hun en sen nattetime i et af sine første år i Danish Crown fik ideen til den bærende sætning for Danish Crown, nemlig: It’s all about Food, som nu pryder alle koncernens biler.

Mere om dette tema

Her kan du læse om vækst i 2015. 

Læs mere om LandbrugsAvisens vækstkonference ved at klikke her

»Det er ikke alene et reklameindslag. For i en reklame er der en uhellig alliance til modtageren. Vi ved jo, at Ariel ikke vasker en oliebeskidt bluse hvid som sne - og vi bliver ikke sure over, at det er sådan. Med fødevarer er det anderledes - det handler om tillid og troværdighed - ultimativt.«

Anne Villemoes er blevet kendt for ofte at indtage rollen som 'Rasmus Modsat', hvilket hun aldrig har fortrudt. Henvendt til ejerne af Danish Crown sagde hun:

»Jeg skylder jer at sige tingene, som de lyder fra den anden side. I har jo ikke noget ud af, at jeg siger det samme som jer.«

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle