Deadline tæt på: Svinebedrifter skal have styr på miljøledelse

Udover at leve op til et lovkrav kan arbejdet med miljøledelse give både besparelser på bedriften og være med til at øge medarbejderfastholdelsen, lyder det fra miljøkonsulent.

”Det kan resultere i gentagne indskærpelser og i værste fald politianmeldelse, hvis man som landmand ikke har styr på sin miljøledelse. Og vi ser desværre, at rigtig mange landmænd ikke er klar til at skulle leve op til den deadline, de står foran om få måneder”.

Sådan lyder meldingen fra Anne Kirkegaard, miljøkonsulent i Velas, når hun skal give en status på lovgivningen om miljøledelse, som i korte træk går ud på, at landmanden skal sætte sit miljøarbejde i system og kunne dokumentere indsatserne over for kommunens tilsyn.

For de såkaldte IE-brug, der er store bedrifter med enten 750 søer og derover eller mere end 2.000 stipladser til slagtesvin, har det siden august 2017 været et lovkrav at arbejde med miljøledelse, hvis de har fået en ny miljøgodkendelse til ejendommen, fortæller Velas.

For de IE-brug, der endnu ikke har fået en ny miljøgodkendelse, hedder deadline 21. februar 2021. Og den er der desværre rigtig mange landmænd, der simpelthen ikke er klar over, lyder meldingen fra Anne Kirkegaard.

”Mange har haft svært ved at holde styr på alle de regler og lovgivninger, de skal leve op til. Men faktum er, at hvis ikke de har et udfyldt miljøledelsesdokument klar, når der kommer tilsyn, så vil hammeren falde”, siger Anne Kirkegaard, der allerede har set det første eksempel på, at en landmand har fået en indskærpelse.

En jungle af registreringer og dokumentationer

I miljøledelsen er der en lang række fastlagte punkter i lovgivningen, som skal overholdes.

Foruden registreringer af alt fra flydelag til beredskabsplaner og rørsamlinger, skal man i sin miljøledelsesrapport dokumentere en oplæring af personalet i miljøhensyn.

Derudover skal landmanden også beskrive de miljøindsatser, han vil arbejde på at gøre bedre i løbet af det kommende kalenderår.

Det kan eksempelvis være, at landmanden vil spare 10 pct. af sit strømforbrug i stalden i det kommende år. Her skal det konkretiseres, hvordan han vil opnå besparelsen, eksempelvis gennem en investering i LED-lys eller automatisk lysstyring. 

I det konkrete tilfælde skal strømforbruget registreres forud for indsatsåret, det skal følges, og effekten skal til sidst udregnes.

”Der er ingen tvivl om, at det er et stort arbejde, og det kommer jo oveni alt det andet, landmændene skal gå og huske på. Desuden er det også en jungle at finde ud af, hvor man pludselig vil begynde at spare og ikke mindst finde ud af, hvordan man gør det bedst. Det er også en af grundene til, at en hel del landmænd får deres konsulent til at tage sig af at udfærdige miljøledelsesdokumentet”, siger hun. 

Anne Kirkegaard, miljøkonsulent, Velas.

Giver konkrete besparelser

Men selvom det for mange landmænd kan virke som endnu en opgave i bunken af registreringer og rapporter, så er der rent faktisk en del besparelser at hente på miljøledelsen.

”Med miljøledelse bliver man holdt til ilden i forhold til at finde besparelser i det daglige – eksempelvis på forbrug af strøm, diesel eller ved at fastholde medarbejdere, fordi man har oplært dem på en ordentlig måde.

Det kan blive til mange penge på bundlinjen på sigt. Så det er altså ikke så skidt, at det ikke er godt for noget”, fortæller Anne Kirkegaard. 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle