Debat på @Grisen: Stor positiv effekt af at desinficere vandet

Hver uge bringer Svin Plus uddrag fra en interessant debat i Facebook-gruppen @Grisen.

Brugeren Malthe Bach Laursen har delt et opslag om desinfektion af vand. 

Malthe Bach Laursen skriver:

"Jeg deler dette opslag i forbindelse med opslaget fra Claes Erlang.
Opslaget er fra vores besætning med søer og smågrise, og det taler vist for sig selv.
Bemærk, at vi tilsætter den tidobbelte mængde til vaskevandet. Det vil sige at vi desinficerer stalde, gange, støvler, vogne, redskaber, vådfoderkar osv. når vi vasker, helt automatisk. Vi skal bare dreje én hane, og så desinficerer vi med vaskevand.

Delt opslag:

I foråret valgte vi for anden gang at investere i Anolytech Norden AB. Et anlæg der desinficerer grisenes drikkevand samt vand til foderblandinger og højtryksrenser.
Netop nu ser vi den fulde effekt af det nye anlæg, som vi valgte da det gamle anlæg var nedslidt og havde for mange nedbrud.
Vi mener, at vi absolut ikke kan undvære Anolytechs teknologi på bedriften, da den virkelig øger sundheden hos dyrene.
Den bidrager positivt på alle tænkelige økonomiske og bæredygtige parametre, samtidig med at dyrevelfærden forstærkes - og hvis der er noget vi kan lide, så er det glade grise.

Anlægget laver en saltopløsning af saltpoletter og postevand, som udsættes for elektrolyse, og det er denne væske (Anolyte-pH), der tilsættes til vores vand.
Væsken indeholder hypochlorsyre, som vores (og grisenes) hvide blodlegemer selv producerer, når de angriber bakterier, vira osv. Denne væske har en stabil pH-værdi på 6,5, og netop denne stabilitet sikrer minimale udsving af hypochlorsyre, hvilket skaber flest mulige ønskede chlorforbindelser og færrest uønskede.

Vi tilsætter 0,5 pct. anolyte-pH til drikke- og fodervand og 6,5 pct. til vaskevandet, når vi desinficerer efter vask.
Døgnet rundt har vi anolyte-pH i vandet, som forhindrer biofilm i at sætte sig fast i rørstrenge, drikkekopper, trug osv.
Det er godt, fordi bakterierne ellers ville sætte sig på biofilmen, hvor de kan formere sig og sprede sig hurtigt med vandet. Og grisene smager ingen forskel på vandet?"

Opslaget er der foreløbigt kommet 22 kommentarer til, blandt andet dette fra Keld:

"Det er nogle flotte billeder og flotte grise I har. Hvilken effekt ser I af anlægget? Har det løst nogle specifikke udfordringer, eller går det bare bedre, lavere medicinforbrug og/eller lignende?"

Se alle kommentarer til opslaget her

Faktaboks

Facebook-gruppen @Grisen

  • 5.266 medlemmer
  • Det er en lukket gruppe på Facebook, men du kan nemt anmode om at blive medlem. Vi lukker kun personer ind fra erhvervet
  • Find gruppen ved at søge på Facebook på ordet grisen
  • Gruppen debatterer faglige spørgsmål om svineproduktion

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle