Derfor svinger søers fertilitet hen over sæsonen

Varme er ikke kun godt, for søerne bliver nemmere for varme, og det kan drille for brunscyklus og drægtighed.

Dårlig fertilitet blandt søerne har sin top i sensommeren eller det tidlige efterår.

På netudgaven af Farmers Weekly giver Grant Walling, direktør for videnskab og teknologi hos avlsfirmaet JSR, nogle råd til at styre avlsproblemerne der ses om sommeren.

Målet er at gøre søerne drægtige med to inseminationer i løber af 24-timer, hvis hun er i stående brunst ved anden insemination. Færre end 20 procent af søerne kan have brug for en tredje inseminering hvis de stadig er i stående brunst.

Hvorfor dårligere fertilitet i løbet af sommeren?

Fertiliteten hos søer falder i løbet af sommeren og efteråret, da der er mindre dagslys og øget temperatur.

Den dårligste fertilitet ses ofte i august og september, men det varierer lidt fra besætning til besætning.Der ses oftere et større fald i fertilitet ved søer, der går ude.

Et studie fra AHDB Pork viste, at gylte blev mindre påvirket af sæsonen, hvilket skyldes at de ikke danner mælk. Mælkeproduktionen skaber meget varme i søerne.

Varmeproduktion fra laktation og øgede temperatur i soens omgivelser, kan gøre søerne mere modtagelige overfor varmestress – især lige inden fravænning.

Søer som får varmestress, spiser mindre. Det påvirker æggestokkene negativt, så der ikke bliver dannet follikler. Derudover kan brunsten blive forsinket, og det kan påvirke drægtighedsprocent og faringsprocenten.

Hvad kan du gøre?

  • Overvåg om soen æder i varmt vejr. Hvis soen ikke spiser, så sørg for at køl den ned eller giv den foder med mere energi. Giv altid søerne foder mindst to gange om dagen.
  • Går søerne udendørs, så sørg for de har mudderpøl fra foråret og gennem sommeren, eller brug sprinkler til at køle søerne.
  • Mal faringshytterne med hvid, så solens stråler reflekteres og temperaturen i hytterne falder. Derudover kan ventilator, som kan indstilles, til ventilering af hytterne være en god måde at køle dem. 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle