Det er den vej vi skal: 2.000 kr. pr. stiplads vil for alvor rykke

Ugen På Spidsen: Der er spændende projekter i gang, som har til formål at sænke byggeprisen, skriver denne uges klummeskribent på Svin Plus.

Det er dyrt at bygge i Danmark. En del bestemt af lovgivningen, andet er bestemt at individuelle ønsker og traditioner om at stalde skal se ud på en bestemt måde.

Samlet set betyder det, at først og fremmest slagtesvineproduktionen i Danmark ikke tjener penge nok.

Der er spændende projekter i gang, som har til formål at sænke byggeprisen. Man ser på standardisering, nye byggemetoder og nye materialer. Sigtet er at vise en slagtesvinestald, der kan bygges for 2.000 kr. pr. stiplads.

Kommer man ned på denne pris, svarer det på tæt ved en halvering af byggeprisen i forhold til i dag.

Det vil for alvor kunne rykke ved økonomien i slagtesvineproduktionen.

Skal man komme i mål med en byggepris på 2.000 kr. pr. stiplads, kræver det ikke blot billigere byggemetoder og byggematerialer. Det kræver også, at svineproducenterne accepterer, at individuelle løsninger er et fordyrende led, og at nye stalde fremover kommer til at ligne hinanden.

Jeg kan se fordele i en større standardisering, hvor produktionen i høj grad kan køre efter fastlagte rutiner. Det mindsker risikoen for fejl, og øger dermed sandsynligheden for økonomisk overskud.

Det er den vej vi skal.

Morten Thomsen er journalist og svinefaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Svin Plus, "Ugen på spidsen", sætter Morten Thomsen og Søren Tobberup Hansen, journalister og svinefaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus, svineugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning til omtalte emne.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle