Det er svært at følge med udviklingen

Pjecen Produktionsøkonomi 2018 er netop kommet på gaden fra Seges Svineproduktion.

Den er fyldt med tal om økonomi, afregningspriser, størrelsesøkonomi, opgørelser over egenkapital og mange andre oplysninger.

Ved gennemlæsningen slår flere forhold mig.

Ikke mindst hvor hurtigt tingene ændrer sig. Tallene dækker primært perioden fra 2017 og frem til foråret 2018. Dengang var dækningsbidraget på 7-8.000 kr. pr. årsso i gennemsnit, endda højere for smågriseproducenter der solgte til puljen eller eksporterede grise.

Hos slagtesvineproducenterne kan man læse om dækningsbidrag på over 150 kr. pr. slagtesvin.

Det var alt sammen i de gode, gamle dage.

Aktuelt er dækningsbidraget i bedste fald højst halveret, i værste fald nærmest forsvundet. Og det blot på få måneder. Derfor virker det næsten som om Produktionsøkonomi 2018 er skrevet i en anden tid.

Udsvingene i indtjeningen i svineproduktinen er mig bekendt langt større end i andre erhverv. Det stiller meget store krav til den økonomiske polstring, men desværre er det kun få bedrifter, der har formået at opbygge en stødpude i de seneste år. Dertil har det økonomiske resultat været for ringe.

Man kan også læse, at det hjælper lidt at være stor. Forskellen i fremstillingspris mellem en stor og en lille smågriseproducent er 15-20 kr. pr. smågris. Samtidig opnår store producenter en højere salgspris pr. smågris.

For slagtesvineproducenter er der 30 øres forskel pr. kg i fremstillingspris mellem store og små slagtesvineproducenter. Hertil kommer, at store slagtesvineproducenter opnår 20-25 øre højere salgspris end små producenter.

Selvom både sohold og slagtesvinebesætninger således ifølge tallene har nogle størrelsesøkonomiske fordele, er de måske også som gennemsnit mere økonomisk sårbare, fordi de har ekspanderet og gældsat sig mere de senere år.

Morten Thomsen, journalist og svinefaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus.