Det koster mønter at skifte fra farebokse til løse søer

Stærke forbruger- og politiske kræfter trækker mod løse søer i farestalden. Engelsk byggefirma har regnet på. hvad det koster at bygge om eller bygge nyt for britiske svineproducenter.

EU rasler med sablen for helt at forbyde dyr i bure, herunder hører farebokse til søer. Også i Storbritannien kan myndighederne vælge at gå denne vej.

Hensigten er naturligvis at øge dyrevelfærden.

På den anden side står, at det er en bekostelig affære for svineproducenterne at ombygge eller bygge nyt til løse søer i farestalden, men dette kan selvfølgelig afbødes med gode støtteordninger.

I England har byggevirksomheden ARM Buildings regnet på pengesiden af sådan en omlægning, fortæller netavisen PigWorld..

Ifølge ARM Buildings koster en nybygget farestald med løsgående søer fra 5.500 til 6.000 pund pr. so (48.000 til 52.000 danske kr.), afhængig af udstyr, mod 3.500 til 4.000 pund pr. so (30.500 til 35.000 danske kr.) for stier med farebokse. De højere udgifter til stier med løse søer skyldes primært, at dette er mere pladskrævende.

I eksisterende bygninger vil det koste 2.000 til 2.600 pund pr. so (17.500 til 22.700 danske kr.) at skifte fra farfebokse til løsdriftsstier. Dog skal man bemærke, at hvis antallet af farepladser skal opretholde kræver det nybyggede stalde, hvilket bringer udgiften op på 3.000 til 3.500 pund pr. so (26.000 til 30.500 danske kr.)

I Storbritannien er 246.000 søer opstaldet indendørs, og for at konvertere de dertil hørende 55.000-60.000 farepladser fra farebokse til løsdrift til en pris af 3.000 til 3.500 pund pr. so er udgiften i alt 165 til 210 mio. pund (1,4 til 1,8 mia. danske kr.).

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle