Disse to ting skal du vide før køb af kernemajs til grisefoder

Flemming Laursen, SvineRådgivningen, fortæller om kernemajs som svinefoder i det nye nummer af fagmagasinet SVIN, der udkommer mandag 15.oktober. Læs de aktuelle praktiske tips fra alle tre konsulenter i det nye nummer af SVIN.

Årets høst blev mængdemæssigt en skuffelse. I skrivende stund udbydes fuldmodne kernemajs til levering i efteråret.

Kernemajs er et glimrende foder, specielt til smågrise, og mange har tidligere erfaret, at fodring med majs til søer i farestalden stimulerer foderoptagelsen.

Vær opmærksom på, at majs indeholder mindre protein end hvede. Selvom majs indeholder flere foderenheder end hvede, viser beregninger, at majs ikke må koste mere end hvede og endda helst skal koste nogle få kroner mindre end hvede.

Vær også opmærksom på, at majs kan være inficeret med toxiner. Efterspørg altid en analyse for toxinindholdet i det parti du bliver tilbudt.

Fodring med majs med et for højt indhold af toxiner kan medføre problemer i produktionen, der hurtigt overstiger den gevinst, der var ved at købe billig majs.

Kontakt din lokale foderrådgiver, hvis du er i tvivl om prisen eller kvaliteten af tilbudt majs.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle