For at lette arbejdsgangen har dyrlæger de senere år i stigende grad anvendt rebtest fremfor blodprøver, til vurdering af om sygdomsproblemer i besætningen skyldtes virusinfektion med PCV2 (porcine circovirus type 2).
Rebtesten foretages meget enkelt ved at lade grisene tygge på et ophængt bomuldsreb i 30 minutter og efterfølgende vride rebet for spyt. Fordelen er, at mange grise kan ’prøves’ samtidig, og fiksering af grisen i forbindelse med blodprøvetagning undgås. Ved laboratorieanalyse af spytprøven kan antallet af PCV2 viruspartikler bestemmes – jo flere viruspartikler des større potentiel betydning har infektionen.
Sammenholdt med symptomerne i besætningen bruger dyrlægen derfor laboratorieresultatet til at vurdere, om evt. vaccination skal iværksættes. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at laboratorieresultatet er korrekt i forhold til besætningens sande infektionsstatus.
Forsøget
I et nyligt afsluttet Ph.D. studie blev der i de samme slagtesvinestier over en længere periode udtaget både blodprøver og spytprøver, der alle blev analyseret for PCV2. Mens størstedelen af de 30 grise pr. sti bidrog til spytprøven, blev der kun taget blodprøve fra 4 grise pr. sti. Indledningsvist viste forsøget, at alle stiers spyt og de fleste stiers blod var positiv for PCV2 (se figur 1). Det vil sige at der her var ret god overensstemmelse mellem PCV2 fund i spyt og blod.
Undervejs i forsøget blev vådfoderblandingen ændret fra en ren sojablanding (21 % soja af tørstof) til en blanding, hvor proteintilskuddet primært bestod af hestebønner (19 % hestebønner og 12 % soja af tørstof). Herefter var mange stier pludselig negative for PCV2 i spyt, men positive i blod (se figur 2). Eftersom væsentlig flere grise bidrog til spytprøven end til blodprøven, virkede dette usandsynligt.
Laboratoriets analysemetode blev herefter korrigeret og viste, at spytprøverne udtaget i hestebønne-perioden indeholdt ligeså meget PCV2-virus som tidligere, men at foderrester i spyttet sandsynligvis havde blokeret selve analysen. Og den eneste grund til, at dette blev opdaget, var, fordi både blod- og spytprøver var udtaget i de samme stier. Veterinærinstituttet i Lyngby anvender fortsat denne udvidede analysemetode.
Fig. 1 Fig. 2
Figur 1: Antal PCV2 viruspartikler pr. ml blod/spyt udtaget i perioden med soja-blanding.
Figur 2: Antal PCV2 viruspartikler pr. ml blod/spyt udtaget i perioden med hestebønne-blanding.
Hvad er den praktiske betydning af disse resultater
Når laboratorieresultater skal vurderes sammen med din dyrlæge, er det vigtigt at være opmærksom på, at spytprøver tilsyneladende kan indeholde blokerende stoffer fra foderet. Denne potentielle fejlkilde er derfor vigtig at huske, hvis svaret på laboratorie-undersøgelser ikke passer med symptomerne i besætningen. Sådanne uventede svar bør derfor altid give anledning til yderligere udredning i samarbejde med din dyrlæge.
