Drægtige søer: For mange spildte penge på fodertilsætninger
Ekstra tildeling af vitaminer og øget proteinindhold i drægtighedsblandingen er eksempler på tiltag, som ingen værdi har.

Når SvineRådgivningens konsulenter kommer rundt i sobesætninger, oplever de en del forskellige sammensætninger af foder og ikke mindst normer i foderet.

Rigtig mange har på et eller andet tidspunkt haft et givent problem i besætningen, som fx mange små og svagfødte grise, og har derfor tilføjet en eller flere ting i deres foder eller ændret på normstofindholdet.

Det fører ofte til flere forskellige tiltag, som man betragter lidt som en forsikring, fortæller rådgiver Rasmus Andresen i SvineRådgivningens seneste nyhedsbrev.

Spild af penge

Men desværre bliver der i sobesætningerne brugt for mange penge på at tilsætte ekstra i foderet, uden at få profit for tiltagene, påpeger han.

Rasmis Andresen har opstillet en række erfaringer, man bør være opmærksom på:

1. Indhold i foderblanding
Udover tildeling af ekstra E-vitamin efter høst, og indtil kornet er lagerfast, har ændring af vitaminer ingen værdi. Ændring af vitaminer kan endda have den direkte modsatte effekt, f.eks. kan høje mængder af A- og E-vitaminer hæmme optagelse af K-vitaminer.
Generelt kan man også sige, at soen skal bruge energi på at skille sig af med overskydende næringsstoffer.
 
2. Toxin-binder anvendes ved tømning af en silo eller i forbindelse med andre kvalitetsproblemer med kornet. Udover dette er det ikke nødvendigt at gå over standard i normsættet fra Seges.

3. Højt proteinindhold i drægtighedsblanding
Et eksempel, vi ofte ser, er, at man har hævet protein i drægtighedsblandingen. Argumentet er oftest, at man mener, det giver større og mere levedygtige grise ved fødsel. Seges har lavet forsøg på netop dette område, og har ikke kunne finde nogen fordel ved at hæve protein.

Derimod kan det have en ulempe at fodre med for højt protein i drægtighedsstalden. Det, der oftest sker, er at søer tillægger for meget kød/muskler frem for fedt/spæk. Og man får dermed for mange store søer, som præsterer dårligt, og som grundet størrelsen ofte giver uro og skader på andre søer i drægtighedsstalden.
 
4. Højt energiindhold i drægtighedsblanding
Har man til gengæld søer med lavt huld eller direkte såkaldte tabersøer er et højt energiindhold i foderet at foretrække for at tillægge fedt.
 
5. Malkeevne. Sidst, men ikke mindst vigtigst, så kan muskler ikke omdannes til mælk, men det kan fedt.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle