Drejebog til succes med smågrise

Hamlet og Pharmacosmos er initiativtagere til et nyt seminar i slutningen af september, der har fokus på fare- og klimastalden.

Hamlet Protein har løbende stået bag faglige seminarer - blandt andet på den traditionsrige EuroTier-messe, men denne gang har firmaet, der har base med foderproduktion i Horsens, fået selskab af Pharmacosmos.

Firmaerne står bag et nyt initiativ i form af et seminar, der har overskriften ’Drejebog til succes i fare- og klimastalden’.

Seminaret ledes af dyrlægen Ken Steen Pedersen, der foruden at være specialdyrlæge hos Ø-Vet er professor hos KU. Han skal sørge for perspektivering i løbet af arrangementet, der har en stribe indlægsholder på programmet - blandt andre Karina Mikkelsen fra FarestaldsEliten og Jan Karlsen fra DK-Svinerådgivning.

»Initiativet er helt nyt og forsøger at sætte fokus på leverandører, der til daglig bidrager med produkter og service, der sjældent er i fokus, men som er utroligt vigtige for at opnå succes som svineproducent. De deltagende firmaer og rådgivere besidder spidskompetencer inden for netop deres felt, og dem vil vi gerne dele med griseproducenterne«, forklarer Anders Hagemann, salgschef hos Hamlet Protein.

Han fortæller, at intentionen med arrangementet er at nå hele vejen rundt, så deltagerne får konkret praktisk viden, fif og nye ideer, de umiddelbart kan tage med hjem og bruge. Arrangementet finder sted 28. september kl. 11.30-16.30 på Horisont Hotel & Konference ved Agro Food Park i Aarhus. Se mere på hamletprotein.dk/drejebog

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle