Driftsleder for øko-besætning: En pattegrisedødelighed på 15 procent vil være fantastisk
Blog fra svinebedriften: Michael Krog, ny blogger for Svin Plus, er driftsleder for en økologisk svinebesætning i Vestjylland med 400 søer. Med en mild og våd november er det forebyggelse af coli, og dermed også et bidrag til at sænke pattegrisedødeligheden, som har størst fokus.

Af Michael Krog, driftsleder - fortalt til Stig Bundgaard

Jeg har været driftsleder for svineproduktionen på Sdr. Klejnstrup siden 2009.

I 1999 kom grisene på friland. I 2006 blev marken omlagt til økologi, og hvis vi skulle køre videre som økologisk bedrift, var det et krav at svineproduktionen blev omlagt senest i 2011.

Det gik over alt forventning med at omlægge grisene, trods en del spekulationer om øgede antal diegivningsdage og brunsten. Men det kører fantastisk.

Vi har 400 økologiske søer, og producerer årligt 10.000 stk. 30 kilos grise. Grisene afsættes til en håndfuld aftagere, den største med 6.500 grise årligt. Desuden er der én aftager, der tager 400 grise hver 20. uge, en lokal bedrift køber 6 x 150 grise årligt, og de sidste to får leveret henholdsvis 2 x 110 og 2 x 180 smågrise pr. år.

Jeg synes, det er en fordel med flere aftagere. Vi fravænner hver 14. dag, og da vores største aftager får leveret 400 grise hver tredje uge, er der altid et overlap, hvor vi har to fravænninger efter det store salg.

Så er det meget passende, at der kommer nogle mindre aftagere ind imellem. Hvis tingene alligevel falder lidt sammen, er vores største aftager heldigvis fleksibel og kan gå 50 grise op eller ned, som vi så justerer  senere.

180 FAREHYTTER PÅ 16 HEKTAR

I marken har vi 180 farehytter med tilhørende enkeltfolde. Derudover har vi 20 folde til drægtige søer, så hver farehold på 30 søer har to folde hver plus der er lidt ekstra folde til et eventuelt stort hold. De drægtige søer har to drægtighedshytter og to farehytter at ligge i.

Søerne får i snit 33 levendefødte pr. årsso. Grisene fravænnes efter otte uger ved 15-25 kg.

Faremarkerne optager et areal på ca 16 hektar og de drægtige søer ca. 18-20 hektar. I alt optager griseproduktionen mellem 60 og 70 hektar, når vi medregner det areal, der skal stå klar i februar til markskifte, og derfor er udlagt med græs efter høst.

Til smågrisene efter fravænning har vi ombygget nogle stalde. På hovedbedriften er en tidligere drægtighedsstald bygget om til fire stier med plads til i alt 750 smågrise. På en tilkøbt ejendom har vi en anden ombygget stald med fem stier med plads til 500 smågrise, plus lidt slagtesvin.

Løbeafdelingen er placeret i en tidligere drægtighedsstald med spalter, som nu er ombygget med det krævede halmareal. Søerne bliver løbet indenfor den første uge, og kommer derefter på mark igen. Vi har ingen søer på stald i vinterhalvåret. Poltene løbes ved en ønsket alder på 250 dage.

Vi bruger færdigfoder til søerne. Pt. laver vi selv melfoder til de drægtige søer, fordi vi har en del korn liggende, og smågrisene får også hjemmeblanding. Tilskudsfoder og piller bliver indkøbt hos Vestjyllands Andel.

COLI ER DEN STORE UDFORDRING LIGE NU

Lige nu er det coli, som er den store udfordring.

I sommermånederne er det udfordringer som varmestress, dødfødte grise, søer der ikke kan få deres grise og hyppig fødselshjælp som står øverst på dagsordenen.

Når vi kommer ind i slut september og en koldere og vådere periode, er coli før fravænning den største udfordring, og det gælder stadig lige nu med det milde vejr, vi har haft i november.

Coli er en alvor ting, og grisene dør af det. Den anden dag røg et halvt kuld, syv grise, ved en so bare i løbet af et døgn. Den seneste uge er der vel døde 20 smågrise i alt fra fareholdet, hvor grisene er 14 dage gamle.

Det stigende antal coli-tilfælde skyldes nok også, at grisene efterhånden går på en halvgammel mark. Vi skiftede sidst mark i maj, og der bliver jo efterhånden opbygget et smittetryk, og varme og fugt er guf for bakterierne. Vi skifter mark næste gang fra sidst i februar og 10 uger frem.

Vi oplevede også en del coli sidste år, hvor det lige pludselig kunne koste halve kuld.

Jeg går og overvejer, om vi skal få opdyrket og fremstillet en auto-vaccine. Det er nok den eneste måde, vi kan eliminere det på.  Det er ikke noget, vi har gjort tidligere mod coli. For mange år siden fik vi lavet en autovaccine mod øresår, og den kostede 35 kr. pr. so - så en auto-vaccine er også et spørgsmål om kroner og øre. Når tiderne er økonomisk gunstige, er det nok der man skal opgradere.

PATTEGRISEDØDELIGHED SKAL NED PÅ 15 PROCENT

Coli er en af de faktorer, der gør at vi aktuelt ligger på en pattegrisedødelighed ved fravænning på 23 procent. Det er for højt, men det er faktisk en fremgang i forhold til tidligere år, hvor vi nogle gange har været oppe omkring de 30 procent.

Pattegrisedødeligheden svinger meget hen over året. I 3. kvartal 2019 lå vi på 28 procent, mens dødeligheden i foråret, hvor tallet er lavest, var nede på 17 procent, hvilket skyldes at farehytterne kommer på ny mark, smittepresset bliver lavere, græsset vokser, og jorden er ikke så smattet længere.

De fleste pattegrise dør omkring faring, typisk fordi soen træder på dem eller lægger sig på dem. Et andet toppunkt indtræffer efter 10 til 14 dage, hvor 4-5 procentpoint dør, typisk på grund coli.

Vores mål er at få pattegrisedødeligheden under 20 procent, og 15 procent vil være fantastisk. Grisene bliver jo født under gode forhold, og kan vi bare få dem over faringen taler alt for, at de skal kunne klare sig.

Et andet tal, vi skal gerne skal have bragt ned, er dødfødte. Vi ligger på 1,8 til 2 grise pr. kuld i snit, og det er alt for højt. Vi burde ligge på 0,8 til 1 grise.

Jeg kan ikke gennemskue årsagen til de mange dødfødte. Måske kan det skyldes lidt for høj foderstyrke frem til forventet faring med 3,5 kg indtil faring. Jeg synes ellers søerne er i god kondition, og de er ikke for fede.

SOEN LAVER ET BADEKAR

Vi har fokus på flere faktorer for at få pattegrisedødeligheden ned.

Vi giver et combi jernprodukt, Baycox Iron), på andet levedøgn for at tilgodese grisens medfødte lave jerndepot, og det er ikke alle frilandsproducenter, der gør det.

Jeg bytter næsten aldrig grise rundt, med mindre de er ved at falde fra, eller der skal laves ammeso. Jeg vil tro 90-95 procent bliver ved egen mor. Desuden kastrerer jeg altid på dag fire for at øge overlevelsen, aldrig før.

En anden af udfordringerne er soens rede i farehytterne. Vi strør farehytterne op med maskine, som blæser snittet halm ind i hytten. Når vi så har jævnet halmen ud, trykker soen halmlaget fladt, hvor hun ligger, og får skubbet materialet ud, så hun kommer til at ligge i et slags badekar. Det gør det svært for pattegrisene at komme væk fra sorn. Derfor er det ret vigtigt, at vi hver dag op til faring får jævnet halmlaget ud.

Her i den våde tid er det også af stor betydning at sikre, at hytterne ikke bliver våde at ligge i, og vi strør godt med oprevet halm. Det sker typisk to gange om ugen til de diegivende søer og en gang om ugen for de drægtige søer. Hyppigere, hvis det er rigtig vådt.

Efter faring strøer vi kun med småballer indtil en uge efter faring for at mindske dødeligheden, hvilket tydeligt giver en forskel til at strø med maskine med for stor halmmængde til følge i forhold til grisenes størrelse.

Skifte til Norsvin-genetik

Vi er ved at skifte genetik fra DanBred til Norsvin TN 70 polte, og her er ønsket om en lavere pattegrisedødelighed en væsentlig faktor.

Vi får leveret 20 polte hver ottende uge fra Bovbjerg Økologi. Pt. har vi skiftet cirka to tredjedele af søerne.  Vi fik allerede løbet de første søer med Norsvin tilbage i 2014 i samarbejde med en nabo for at teste det, så vi har været undervejs med skiftet i flere år.

Norsvin-søer fravænner i snit 1-1,5 gris pr. kuld mere end DanBred. For de seneste 12 måneder er tallet 12,8 grise pr. fravænning. De får nok også tilsvarende antal levendefødte mindre. Så med en lavere dødelighed skulle vi gerne få en gevinst med Norsvin-poltene.

Fordi Norsvin-søer får færre grise end DanBred-søer, er fødselsvægten også 300-400 gram højere, og så har de også en pat eller to mere. Forventningen er endvidere mere robuste søer, så flere kan få fem, seks eller syv kuld.

Vi har stadig DanBred-søer hele vejen fra 1. til 6. læg, og det er ret tydeligt at se forskellen på størrelsen af grisene. Vores data viser en klar forskel i pattegrisedødeligheden til fordel for Norsvin.

En af minusserne ved Norsvin-søer er, at de har tendens til at være nogle hønemødre med stor beskyttertrang. De vil gerne blive i hytten og ikke ud at æde. Når det er helt galt, kan de hoppe rundt i hytten, bare en gris skriger, og så træder de på en gris mere, og en ond cirkel er i gang.

Sådan et tilfælde må man bare lade passe sig selv, så det ikke udvikler sig endnu værre. Det lærer man med erfaringen og alderen.

Vi tager forgården af ved de søer, der "driller" efter kastration, på fjerde til femte levedøgn.

Her på bedriften bruger vi på femte år i stor stil produktet Biosa, blandt andet forebyggende mod coli. Biosa er koncentreret mælkesyre, som vi så opformerer med vand, varme og sukker hver 14. dag. Formålet med Biosa er at hjælpe de gode bakterier til at få overtaget.

Vi kommer Biosa i foderet til de fravænnede grise med to liter pr. tons foder, og pt. også i foderet til de drægtige søer. Desuden hælder vi det på strømaterialet i faremarken, i vandtruget på faremarken, og det bliver sprøjtet ud over markerne en til to gange hvert år. Vi kan ikke som sådan påvise at Biosa har en positiv effekt på produktionen. Vi bruger det forebyggende, og det er trosspørgsmål, om det virker. Vi tror på, at det virker.

Vaccinerer mod atypisk ødemsyge

Sidste år oplevede vi en del grise, der rendte rundt og havde havde symtomer som ved hjernebetændelse. Efter en del dødsfald sendte vi grise til Kjellerup, som fandt atypisk ødemsyge.

Derfor begyndte vi at vaccinere i februar 2020 med produktet Vepured, og det virker rigtig godt.

Tidligere gav vi smågrisene en oral coli-vaccine efter 14-21 dage. Det syntes jeg ikke havde god nok effekt, og måske gav vi den for tidligt i forhold til at grisene var modtagelige. Det er i øvrigt også et træls arbejde at vaccinere grise i den alder, for de skriger og spræller.

Udover atypisk ødemsyge bliver smågrisene vaccineret mod pcv2 og mycoplasma ved fravænning. Søerne får toksikol mod coli og tarmbrand. Det er min favorit, og det har en udmærket effekt på pattegrisedødeligheden efter faring.

Faktaboks

Michael Krog

  • Driftsleder siden 2009 på den økologiske familiebedrift Sdr. Klejnstrup, 39 år
  • Bedriften er ejet af Inger og Poul Pedersen
  • Faglært landmand fra Lægård Landbrugsskole 2001
  • 400 søer, produktion af 10.000 stk. 30 kilos grise, grisene omlagt til økologi i 2011
  • Effektivitet 2020: 16,7 levendefødte pr. kuld. 25,2 fravænnende grise pr. pr. årsso. 1,96 kuld pr. årsso. 57 diedage. 11 spildfoderdage pr. kuld. 92 i drægtighedssprocent. 4 procent omløbere
  • 380 hektar, heraf er 180 ejet og udlejet til to sønner, der står for hele markbruget. Afgrøderne er korn til svinefoder og frøgræs

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle