DTU tilbyder avanceret sundhedsovervågning i grisestalden
Pr. 1 februar bliver det muligt for landets svineproducenter at få kortlagt besætningens sygdomsbillede via en overvågningspakke fra DTU, der foregår over et halvt eller helt år.

Som svineproducent i 2020 ligger der fortsat et højt politisk pres på anvendelsen og forbruget af antibiotika. Virus og bakterier udgør det primære grundlag for sygdomsudvikling hos grisene, og det er netop bakterieinfektionerne, der koster på antibiotikaforbruget. 

Den effektive, men mest udfordrende løsning, er forebyggelse, så dyrene ikke når at blive syge og får brug for antibiotika.

Virusinfektioner kan forebygges med vacciner, men et vaccinationsprogram og antibiotikabehandling af bakterieinfektioner kan ikke stå alene og kræver supplerende tiltag med management og hygiejne ude i besætningerne. 

For at kunne målrette en vaccinations- eller managementstrategi kræver det et godt kendskab til besætningens specifikke patogener, som skaber problemer i den enkelte besætning. 

De specifikke patogener detekteres gennem diagnostiske prøver, men disse prøver kan blive omkostningsrige for landmanden, og derfor er det ikke usandsynligt, at antibiotikabehandlinger igangsættes på baggrund af sygdomssymptomerne og ikke gennem diagnostiske analyser.
 
Med lanceringen af SOS (Svin Objektiv Sundhedsovervågning) fra DTU bliver det nu muligt at kortlægge hele sygdomsbilledet i en besætning til billige penge for landmanden.

Med overvågningspakken undersøges der for 17 forskellige patogener ved én samlet PCR-kørsel ved flere prøverunder fordelt på et halvt eller helt år. Se også de to forklarende diagrammer i billedfeltet herover (klik på pilen).

En kortlægning af forekomsten af diverse virus og bakterier over en længere periode i den enkelte besætning giver landmanden mulighed for at anvende vacciner og antibiotika på et evidensbaseret grundlag og med størst mulig effekt. 

Samtidigt kan managementprocedurer i besætningen optimeres på baggrund af overvågningens resultater. 

Princippet bag den objektive overvågning

Rikke Søgaard er en erfaringsrig svinefagdyrlæge og er tovholder for SOS-konceptet på Center for Diagnostik på DTU.

Hun beretter om overvågningspakken og dets muligheder for besætningsdyrlægen og landmanden. 

Den diagnostiske overvågning foregår ved en systematisk udtagelse af spyt- og sokkeprøver i so- og slagtesvinsbesætninger i et halvt eller helt år. 

Ønsker landmanden halvårskonceptet, kræver det fire omgange af prøveudtagninger, mens antallet ligger på otte, hvis der i stedet ønskes en overvågning over et helt år, for at få alle sæsoner med.
 
Al prøveudtagningsmateriale, vejledningsmateriale og emballage til den efterfølgende forsendelse sendes i én samlet pakke til besætningen.
 
Landmanden eller en betroet medarbejder bliver vejledt i at tage prøverne selv, så det ikke kræver et dyrlægebesøg hver gang. 

”Det er dog vigtigt, at det er samme person, der udtager prøverne hver gang og med samme fremgangsmåde”, pointerer Rikke Søgaard.

Dette minimerer nemlig fejl og misvisende resultater. 

Prøverne indsendes til DTU, der efterfølgende sender resultaterne ud til den pågældende besætningsdyrlæge, hvor en videreformidling til landmanden kan ske ved næste rådgivningsbesøg. 

”Besætningsdyrlægen kan holde de diagnostiske resultater op imod besætningens sygdomsklinik og relevante produktionsdata. Dette øger værdien af besætningsrådgivningen, fordi rådgivningens initiativer er truffet på et informeret grundlag.”, udtaler Rikke Søgaard. 

Eksempler på patogener, der indgår i overvågningen, er PCV2, Inluenza A, Rotavirus, Lawsonia, E. coli F4/F18, Actinobacillus pleuropneumonia, Streptococcus suis, Pasteurella multocida og Haemophilus parasuis. 

I influenzaovervågningen indgår både den almindelige og den pandemiske influenza. Det bliver derfor muligt at undersøge, hvorvidt der vaccineres mod den rette type influenza i besætningen. 

Store fordele ved at vaccinere mod ornelugtSvin 23. januar · 07:41

Prøverne fra dyrene undersøges med en såkalt Fluidigm-chip, der er baseret på high-through real-time PCR-system og udviklet på det tidligere Veterinærinstitut, der nu hedder hedder Center for Diagnostik, DTU. 

Omkostninger og tidsforbrug

Merværdi er et nøgleord i denne sammenhæng, pointerer projektets tovholder, Rikke Søgaard.

Det skal være rentabelt for landmanden, og derfor arbejdes der på at gøre det halv- og helårlige koncept billigst muligt for landmanden.

Prisen for sundhedsovervågningen ligger på omtrent 0,80 til 1,4 kr. pr. produceret 30 kg. gris. Dvs. i en gennemsnitlig besætning med 750 årssøer og 32 grise pr. årsso, bliver prisen 19.000 kr. for et helt år. 

Vælges der derimod det halvårlige koncept, bliver prisen for samme besætningsstørrelse 12.500 kr. 

I en integreret besætning koster et halvt år ca. 16.000 kr., mens den helårlige overvågning kommer til at ligge på et niveau omkring 25.000 kr., hvis det drejer sig om et sohold med 750 årssøer. 

Prisen for at køre én analyse af Fluidigm-chippen, som analyserer for alle patogenerne på én gang, ligger fast og kan derfor ikke gøres billigere.
 
Det betyder også, at det ikke giver mening at fravælge nogle patogener, som ikke menes at have relevans i besætningen. Prisen vil nemlig være den samme. 

Den fleksible omkostning ligger i antallet af prøver og håndteringen af disse. Rikke Søgaard har i denne sammenhæng minimeret omfanget af prøveudtagningen mest muligt i forhold til, at prøverne stadig skal kunne resultere i brugbare resultater. 

Som tidligere nævnt, drejer det sig om fire prøverunder, hvis landmanden ønsker det halvårlige koncept. Bliver disse fire prøverunder udtaget og analyseret på almindeligvis, vil det koste landmanden 56.000 kr.

Gennem overvågningspakken med fluidigm-chippen kan landmanden få samme analyser til en fjerdedel af prisen, pointerer Rikke Søgaard. 

Sundhedsovervågningen fra DTU dækker yderligere den lovpligtige sokkeprøve for flokbehandling, der i dag koster landmanden 700 kr.

Konceptet er afprøvet i 11 projektbesætninger, hvor tidsforbruget gennemsnitligt lå på 1,5-2 timer pr. prøveudtagning, hvis søer og klimagrise er på samme site. 

I slagtesvinsstalde tog det 45 minutter til én time at udtage én prøveomgang. Tidsforbruget med rebprøverne kommer bl.a. an på, hvor gode grisene er til at tygge i rebene, så en stor nok spytmængde opnås inden for kort tid. 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle