Dygtige driftsledere er en mangelvare - her er opskriften på succes

Ugen På Spidsen: Jobbet som driftsleder på en større bedrift er ikke nødvendigvis en let plads at udfylde, fordi ejer og personale ikke altid har sammenfaldende interesser - og det kan skabe konflikter, skriver ugens klummeskribent på Svin Plus.

Dygtige driftsledere er en mangelvare i danske stalde.

Den seneste tid har jeg mødt og interviewet et par driftsledere, der begge gav udtryk for at have spændende jobs med masser af udfordringer. Det var opløftende.

Når bedrifterne vokser i størrelse, bliver driftslederne et nødvendigt led mellem personale og ejer. Det er ikke nødvendigvis en let plads at udfylde, fordi ejer og personale ikke altid har sammenfaldende interesser, og det kan skabe konflikter.

Det, jeg fik med fra deres erfaringer, var, at en klar opdeling af ansvars- og arbejdsopgaver mellem ejer og driftsleder var nødvendig.

Når man ansætter en driftsleder, skal ejeren være på det rene med, at driftslederen skal have sine ansvarsområder, hvor han/hun suverænt bestemmer og hvor ejeren aldrig blander sig.

Og er ejeren uenig med en disposition, som driftslederen har truffet, så skal det afklares direkte mellem ejer og driftsleder. Aldrig ved at ejer overtrumfer en beslutning driftslederen har truffet. Det forplumrer kommandovejen.

Modsat skal driftslederen også vide, at der er områder, som ejeren altid tager hånd om, og som vedkommende ikke skal bekymre sig om.

Snittet mellem ejer og driftsleder ansvarsområde ligger naturligvis forskelligt fra bedrift, og kan ændre sig over tid, men det er vigtigt, at begge parter er klar over hvor det ligger.

Morten Thomsen er journalist og svinefaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Svin Plus, "Ugen på spidsen", sætter Morten Thomsen og Søren Tobberup Hansen, journalister og svinefaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus, svineugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle