En såkaldt kold lungebetændelse vil hos mennesker vise sig ved langvarig hoste. Det gør dens fætter hos grisene også – og årsagen er i begge tilfælde en infektion med mycoplasma. Hos grise kalder vi det ”Almindelig lungesyge” eller i daglig tale ”Mycoplasma lungesyge”. Hoste er en indikator for sygdommens betydning, derfor giver det god mening systematisk at følge med i, hvor meget grisene hoster og hvornår.
Mycoplasma-infektion er hyppigste årsag til hoste
Hoster grisene kan det skyldes støv, virus, bakterier og parasitter. I praksis er langt den meste hoste, der høres hos ung- og slagtesvin, dog forårsaget af en bestemt synder; nemlig bakterien Mycoplasma hyopneumoniae der viser sig ved netop Mycoplasmalungesyge.
Hoste er det vigtigste symptom på Mycoplasma-lungesyge
Der er mange forskellige veje til at undersøge mycoplasma-infektioner i en besætning, der er angrebet af infektionen. En blodprøve kan afsløre om grisene har haft bakterien på et tidspunkt, en svaber kan undersøge om bakterien er til stede her og nu, mens en USK (Udvidet Sundheds Kontrol) kan give svar på hvor store forandringer, der er på slagtetidspunktet.
I modsætning til øvrige diagnostiske prøver koster denne prøve kun tiden, der medgår til at tælle.
Imidlertid fortæller grisen selv, hvornår infektionen for alvor betyder noget. Selvom grisen ikke er tydeligt syg, er hoste et utvetydigt tegn på, at lungerne er påvirket i en grad, så der er en eller anden påvirkning af grisens trivsel, som vil vise sig ved ringere tilvækst og højere foderforbrug.
Tæl hosten
For at vurdere om en mycoplasma-infektion er under kontrol, er det derfor en rigtig god øvelse at tælle host og lægge mærke til, hvornår og hvor længe hosten er til stede. Dette kan anvendes til at kontrollere, hvor angrebne grisene er, samt vurdere om en behandling eller forebyggende vaccination har den ønskede effekt. I modsætning til øvrige diagnostiske prøver koster denne prøve kun tiden, der medgår til at tælle.
Er hoste vedvarende til stede i en besætning, og viser grisene ikke andre sygdomstegn end hoste, er det med meget stor sandsynlighed en ren mycoplasma-lungesyge.
Lungeskader fra mycoplasma-infektion
Hoste og lungeskader
Et ældre, dansk og meget interessant smittestudie har vist sammenhængen mellem lungeskade og hoste. Rene SPF-grise blev smittet med en kendt mængde mycoplasma, derefter så man på sammenhæng mellem lungeskader, påvisning af mycoplasma, hoste og positiv blodprøve.
Grisene blev smittet med mycoplasma dag 0 (D0) og udviklede efterfølgende lungeskader som øgedes frem til dag 30 (D30). Figuren viser sammenhængen mellem hoste og synlige skader i lungerne. Hosten udviklede sig parallelt med lungeskaderne. Bemærk også at allerede 57 dage efter infektionen er lungeskaderne kraftigt reduceret. Det betyder, at en undersøgelse af lungerne på slagtetidspunktet, fx. ved USK, kan vise en mindre påvirkning af lungerne end der reelt har været, hvis hosten i besætningen har ligget langt (2-3 måneder) tilbage.
Ved afklaring af betydning af smitte med mycoplasma i en besætning, er det derfor en god ide altid at kombinere undersøgelse af lungerne på slagtetidspunktet, med en afklaring af hvornår en evt. hoste i besætningen forekommer.
Faktaboks
67% af danske SPF-besætninger er registreret som Mycoplasma smittede
