Er der et reelt alternativ til at kastrere grise?
Ugen På Spidsen: Tönnies har åbnet for immunokastrerede grise. Er vejen dermed åbnet for en fremtid, hvor man kan droppe kastration af hangrise, spørger ugens klummeskribent på Svin Plus.

Kastration af hangrise er ikke sjovt, men til stadighed et nødvendigt onde for langt de fleste danske hangrise.

I Danmark er der inden for de seneste år ændret i procedurerne omkring kastration, så hangrise i dag skal lokalbedøves, inden kastrationen kan foretages.

Og hvorfor er det nu lige, kastrationen foregår?

Jo, hangrisene kan i nogle tilfælde udvikle ornelugt, som kan være en fæl oplevelse for forbrugerne, og derfor er der i Danmark efter et længere tilløb valgt lokalbedøvelses-vejen.

Immunovaccination vækker opsigt

I andre lande bokser man også med hangrisene.

I Tyskland har man udskudt den endelige beslutning om kastration, så det vakte stor opsigt, da det tyske slagteri Tönnies for et par uger siden annoncerede, at man som en del af et projekt vil tage imod 100.000 hangrise, der er immunokastrerede.

Ifølge Tönnies’ udmeldinger afregnes hangrisene som almindelige slagtesvin, og der vil være et fradrag på tre eurocent pr. kg, til omkostninger til test osv. for slagteriet.

Det er spændende og se, hvor Tönnies ender med projektet, men det er altså forunderligt, at vi både herhjemme men altså også hidtil i Tyskland har været så tilbageholdende med at afprøve immunokastration.

Er Improvac fremtiden?

Disse tanker fik jeg i en vis grad bekræftet ved sidste uges deltagelse på SvineVets årsmøde, der blandt andet kredsede om behovet for at øge slagtevægten for at mætte det store hul af manglende svinekød, som kineserne og store del af Asien oplever for tiden på grund af udbrud af afrikansk svinepest.

Ved at producere tungere grise kan flere mættes, og her kan immunokastration være en del af løsningen, fordi den bidrager til, at hangrisene har høj tilvækst, bedre foderudnyttelse og også kan bevare en høj kødprocent, selv om vægtskålen er presset mere end normalt.

Derfor er kastration svært at undgåSvin Torsdag 24. august 2017 · 13:13

Det, der samtidig kan undre ved den her kastrationssnak, er, at vi i Vesteuropa ikke har formået at sælge kødet både til europæerne og eksport, når et land som Brasilien ifølge meldingerne på årsmødet hos SvineVet lader cirka 65 procent af hangrisene i landet få Improvac.

Brasilien har trods alt en pæn eksport til Asien, og det samme kan siges om Canada og USA, der også bruger Improvac på henholdsvis otte og fire procent af deres hangrise.

Jeg skal ikke gøre mig klog på, om immunokastration er en farbare vej, men jeg kan bare konstatere, at Improvac er godkendt i 65 lande og bruges i en del lande, der har eksport af svinekød til Asien.

hangrise leveret en uge tidligere

Kritikere løfter pegefingeren, når de hører immunokastration nævnt, fordi det potentielt kan føre til kastration, hvis staldpersonalet to gange sprøjter en dosis Improvac ind i sig. Angiveligt skulle det være så godt som umuligt at ramme sig selv, bare lige for at tage broden af den diskussion.

Og så kan jeg ikke lade være med at slutte denne klumme af med et citat fra en landmandsdagbog fra Goodvalley, der allerede i 2017 var i gang med at anvende Improvac:

"Det går rigtig godt med ikke at kastrere og i stedet anvende Improvac. Vi har tre slagtesvin-enheder, der leverer disse grise, og de ligger alle med et stabilt foderforbrug på 2,60–2,65 FE pr. kg tilvækst, det vil sige under gennemsnittet for alle farme, der er omkring 2,74 FE pr. kg.

Vi oplever reelt, at hangrisene er leveret en uge hurtigere til slagt end so-grisene, som alle havde den samme vægt ved indsættelse. Så hangrisene vokser rigtig godt med et lavt dagligt foderindtag, efter de får anden vaccination 8-9 uger inden slagt. Derfor er det vores plan at udvide Improvac anvendelse i det kommende år til endnu en eller to solinier«.

 

Søren Tobberup Hansen er journalist og svinefaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus.

Faktaboks

 

I den ugentlige klumme på Svin Plus, "Ugen på spidsen", sætter Morten Thomsen og Søren Tobberup Hansen, journalister og svinefaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus, svineugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle