Hygiejnen og arbejdsindsatsen har altid været en udfordring, når der tildeles mælkeerstatning. Med udbredelsen af mælkekop-anlæg, egentlige vådfoderanlæg til pattegrise og senest mælkefodringsautomater, så er der taget hånd om disse udfordringer.
Men som svineproducent bør du forholde dig til investeringen i anlæg og mælkeerstatning i forhold til dit udbytte. Søernes foderoptagelse kan nemlig være udfordret i sommerperioden, og derfor er der et endnu hårdere pres på mælketildelingen i denne periode.
SEGES har foretaget en beregning af omkostningen til opsætning, drift og vedligehold af de velkendte mælkekop-anlæg. Prisen er opgjort til 430 kr./årsso eller 12,50 kr./gris, hvor udgiften til mælk udgør 10-11,25 kr. Rentabiliteten kan være svær at regne på, men dette beløb skal dækkes af kombinationer af:
- Højere fravænningsvægt
- Lavere dødelighed
- Flere fravænnede pr.so/faresti (færre ammesøer)
Mælken
Mælkeerstatninger sigter efter at kopiere næringsstofprofilen, som den findes i soens egen mælk. Da somælk er temmelig fedtrig (ca. 37%), er det dog svært i praksis at nå det samme indhold i mælkeerstatningsprodukterne (10-15%).
En undersøgelse viser, at fordøjeligheden af en god mælkeerstatning ligger omkring 97%. Det forudsætter, at mælkeerstatningen er baseret på en god kvalitet af mælkekomponenter, og ikke indeholder vegetabilsk protein, samt at fedtdelen overvejende består at kokosolie, der både har den bedste fordøjelighed til smågrise og en velegnet fedtsyreprofil. Laktoseindholdet skal være højt, da laktose er det lettest optagelige næringsstof til helt små grise.
Når grisene er ca. 14 dage gamle, begynder de at producere fordøjelsesenzymer, der gør dem i stand til at fordøje vegetabilske produkter. Derfor kan de fra dette tidspunkt med fordel introduceres for svinefoderblandinger, der indeholder korn- og sojaprodukter.
Særlige forhold i sommerperioden
Hygiejnen kan selv i mælkekop-anlæg være en udfordring. Derfor bør der være øget fokus på denne problemstilling, når temperaturerne stiger. Anvender du mælkeerstatning i skåle, er det endnu vigtigere at have faste rutiner for rengøring – hav evt. to sæt skåle, så det ene sæt hele tiden kan være ”til vask”.
Vitfoss har tidligere udført et forsøg, der viser, at bakterieindholdet (både mælkesyrebakterier og potentielt sygdomsfremkaldende bakterier) stiger kraftigt de første 3 timer efter tildeling i mælkeskåle. Det er uanset om mælkeerstatningsprodukterne er tilsat probiotika eller syrnede. Sørg derfor for, at tildelt mælk i skåle spises op inden for relativt kort tid.
For at optimere søernes stofskifte under de varmere forhold kan der i denne periode tildeles tilskudsfoder, der stimulerer stofskiftet og elektrolytbalancen under høje temperaturer.
står klar med gode råd
Vitfoss og DLG’s fodringskonsulenter hjælper gerne til med gode råd om valg og håndtering af mælkeerstatning og andre tiltag, der kan forbedre produktiviteten i soholdet.
Kontakt din lokale landmixkonsulent eller DLG-svinekonsulent.