Erfaren svineproducent: Vi har prøvet gulvfodring, men det duede ikke

Henrik Marcus Pedersen er medlem af Magasinet Svins landmandspanel, der i den kommende udgave, der udkommer 15. juni, forholder sig til indretningen af sin drægtighedsstald.

Er du tilfreds med din drægtighedsstald?

 

Henrik Marcus, Vig. 845 søer og 30.000 smågrise:

"Jeg har været på ejendommen de seneste 22 år og har hele tiden haft transponder.

Da vi byggede ny drægtighedsstald, havde vi et appendix, hvor vi på grund af dårligt signal valgte gulvfodring.

Det gik ikke så godt, for søerne blev for store. De dominerende søer tog foderet fra de svage. Siden januar i år har vi også fået transponder i den del af stalden, da det er blevet muligt at få et godt signal via en switch. Transponderen har den klare fordel, at søerne kan fodres individuelt.  

Styringen af huldet kræver, at der er en, som er ansvarlig. Det har vi sat i system og bruger som supplement en scanner.

Ulempen er slåskampe, hvor der kommer nogle skader. Vi giver halm dagligt, men har også fodret med roepiller for at give ro, men det hjalp ikke.

Vedligeholdet er ikke stort, men vi har kun en transponder pr. sti, så vi er afhængige af hurtig hjælp, hvis vi ikke selv kan reparere. 

Jeg ville vælge transponder pga. huldstyringen, hvis jeg skulle starte forfra."

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle