Bedre klovpleje er et af de tiltag, der kan hjælpe til en øget so-overlevelse.
Af Lars Winther, svinerådgiver, LandboNord
I forbindelse med opstart af SoLIV 2.0, har vi været rundt i nogle besætninger, der ligger i den høje ende med hensyn til sodødelighed.
Det er forskelligt, hvilke indsatser, vi vurderer, der virker bedst i de enkelte besætninger, men der er dog flere ting som går igen i mange af besætningerne.
Poltene er klart et fokusområde de fleste steder. Det er vigtigt, at der er lavet en plan for, hvor mange der skal bruges uge for uge.
Ligeledes hvor mange skal der være ved fravænning ved 30 kg og ved 100 kg, så der løbende kan laves en sortering.
Det er vigtigt, at det kun er de bedste, der bliver vaccineret og kommer frem til løbning.
Polte går for tæt eller for vådt
I nogle besætninger har vi set, at poltene går for tæt og dermed ikke får nok motion. Andre steder har de gået i et vådt miljø, som går ud over klovene.
Spalterne kan også være så gamle/slidte, at betonen er væk, så der er små sten, som poltene går på. Det giver skader på klovene. Det er det samme, som hvis vi får en sten i skoen, som vi bliver ved med at træde på.
Tit ser vi problemerne med gulvet/spalterne omkring foderautomaten/truget, og dermed er det et dagligt problem.
Hvis poltene får skader allerede under opvæksten, kan de få et forkert klovslid. Dette kan give uens klove og dermed risiko for benproblemer senere.
Nogle steder har poltene gået i et vådt miljø, som går ud over klovene.
Det bedste er en klovbeskæringsboks
Selvom man har fokus på ben og klove under opvæksten, kan det ikke undgås, at nogle af søerne får nogle skader og/eller forkert slid på klovne, som det kan være nødvendigt at pleje.
Hvis man skal lave optimal klovpleje i besætningen, vil det bedste være at have en klovbeskæringsboks, som alle søer kom forbi, inden de skal lukkes sammen i drægtighedsstalden. Det er der ikke mange, der har, men man kan dog gøre en indsats alligevel.
Mens de står i farestalden, kan man gøre en del.
De søer, som har lange biklove mærkes op ved indflytning, eller der laves et notat på sotavlen, når den hænges op, så man er opmærksom på, at der skal gøres noget ved denne so. Der skal være en medarbejder, der har ansvaret for, at det bliver gjort, ellers risikerer man, at det er alt for tilfældigt, hvem der gør det, eller om det overhovedet bliver gjort.
Nogen steder er det også muligt at klippe biklovene i løbeafdelingen, men det er også sidste chance inden de skal lukkes sammen. Er der først en biklov, der bliver rykket af, er det indgangsvej for infektion, som kan være svær at få bugt med.
Hvis man skal lave optimal klovpleje i besætningen, vil det bedste være at have en klovbeskæringsboks, som alle søer kom forbi, inden de skal lukkes sammen i drægtighedsstalden.
Aflastningssti
Etablering af aflastningssti i løsdriftsstien er helt sikkert en god ide.
En aflastningssti, hvor man ikke skal flytte søerne så langt, er man hurtigere til at få i brug, og det er som regel også nemmere at få soen tilbage i holdet. De søer, som kommer frem til faring, efter de har gået i en sygesti i drægtighedsperioden, er en succes.
For at gøre det synligt for alle ansatte i besætningen, at det er en so, der har været i sygesti, kan man udprinte sotavlen på en anden farve papir end det, man normalt bruger. På den måde, er det tydeligt, at her er en so, som kan kræve ekstra opmærksomhed, og som i langt de fleste tilfælde skal slagtes efter fravænning.
Har man en sygejournal på soen, skal den naturligvis tages med over i farestalden.
Relaterede artikler
Kommentarer