Fødevarestyrelsen vil tjekke dyrevelfærd i 600 svinestalde

Når Fødevarestyrelsen tager på kampagnekontrol i 2018 er der klassiske kontrolpunkter er med i tilsynstasken og fokus på dyrevelfærd. Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Fødevarstyrelsen vil i 2018 gennemføre 4 kampagner, der skal sætte dyrevelfærden under lup i svinestalde.

I alt vil Fødevarestyrelsen besøge omkring 600 slagtesvine stalde og omkring 100 opsamlingssteder.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

"Vi har med årets kampagner valgt at sætte fokus på nogle helt centrale indsatsområder, som en moderne landmand bare skal have styr på. Det har langt de fleste landmænd da heldigvis også", forklarer veterinærdirektør Per Henriksen.

Fødevarestyrelsen vil bl.a. se på, om syge og tilskadekomne dyr får passende behandling eller alternativt aflives.

Formålet med kampagnen er at kontrollere og vejlede om håndtering af syge og tilskadekomne søer og slagtesvin.

Hvis landmanden behandler sine dyr med medicin, vil Fødevarestyrelsen undersøge, om landmanden behandler, som dyrlægen har anvist, og om syge og tilskadekomne dyr opstaldes på blødt underlag i velindrettede sygestier.

Fødevarestyrelsen vil i den forbindelse kontrollere cirka 400 svinebesætninger i perioden 1. april til 30.
september.

Håndtering af lægemiddelzink

En anden kampagne kaster et blik ind i besætningernes medicinskab for at se, om landmanden anvender zink til grisene korrekt, og om forbruget bliver bogført efter bogen.

Formålet med kampagnen er at kontrollere og vejlede landmænd om registrering og brug af lægemiddelzink til svin.

Kampagnen vil også se på, om landmanden opbevarer, opblander og tildeler lægemiddelzink korrekt og om reglerne for foderlægemidler overholdes.

 Fødevarestyrelsen kontrollerer cirka 200 svinebesætninger i perioden 1. september til 30. november.

Transportegnethed hos svin

Endvidere vil cirka 100 transporter til samlesteder få kontrol.

Fødevarestyrelsen vil kontrollere, om de svin, der er på vej til slagteriet, er egnede til transport, eller om dyrene måske skulle have været længere tid i sygeboksen hjemme på gården, inden den sidste rejse. 

Rengøring og desinfektion af transportmidler til svin

Den sidste kampagne målrettet til svineområdet omhandler rengøring og desinfektion af transportmidler til svin.

Formålet med kampagnen er at kontrollere rengøring og desinfektion af transportmidler efter transport af svin.

Kampagnen skal skærpe opmærksomheden på risiko for smitte via snavsede transportmidler og dermed forebygge alvorlige smitsomme husdyrsygdomme, specielt afrikansk svinepest, i Danmark.

Fødevarestyrelsen kontrollerer cirka 300 transporter. Kontrollen starter i februar 2018.

Du kan læse mere om kampagnerne her.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle