Først ramt af sygdom: Nu giver topmoderne anlæg topresultater
Soejendommen Søndertoft ved Ulfborg fik den værst tænkelige start med AP2 og diarreproblemer. Men halvandet år efter opstarten kører produktionen på skinner.

Artiklen er publiceret første gang i fagmagasinet SVIN, juni 2019.

Søndertoft ved Ulfborg fik en skrækkelig opstart i efteråret 2017, da de indkøbte polte tæt på faring fik ap2. Massiv diarre var næste udfordring, der gav dødeligheder op til 30 procent i farestalden. Nu er produktionen vendt rundt, og bedriften nærmer sig med hastige skridt 40 fravænnende grise pr. årsso.

»Når jeg udarbejder e-kontroller, kan jeg næsten ikke tro, tallene kan passe«.

Gitte Granhøj er sammen med sin mand Jens Erik Hansen ansvarlige for soejendommen Søndertoft, som ejes af Poul Poulsgaard, der for et par år siden mistede sin leverandør af smågrise og derfor valgte selv at få opført en soejendom med 1.600 søer.

Det skulle vise sig at blive en alt andet end nem start.

»Da de indkøbte polte var tæt på faring blev vi smittet med AP2. Så dem sanerede vi ud og startede forfra med indkøb af polte fra to besætninger. De 20 første faringer gik fint, men så blev vi ramt af diarre. Alle gyltehold var ramt, og det var skingrende sindssygt med alt det diarre.

Da det var værst, var vi oppe på 30 procent døde grise i farestalden. Vi havde ellers glædet os til at opleve nystaldseffekten«, fortæller Jens Erik Hansen og uddyber:

»Vi havde alle specialister inde over. Vi sendte grise til Kjellerup, og de fandt tarmbrand type A. Det vaccinerede vi for. Så kom der rotavirus, og så vaccinerede vi igen. Jeg tror, vi havde fem forskellige ting, da der var værst, men der var ikke rigtig noget, der hjalp«.

De 390 farestier måler 2,4 gange 2,4 meter og har en stor andel fuldspaltet gulv og hulen placeret ud mod inspektionsgangen. Foto: Søren Tobberup Hansen

Immunisering blev løsningen

Løsningen blev immunisering i besætningen, for anden lægs-søer gav den fornødne fremgang.

»Det var en meget hård tid for os og for Pouls pengepung. Men han bakkede os op og sagde, at det ikke var vores skyld«, siger parret og ytrer stor glæde for ejerens opbakning.

Selv om de aktutte sygdomsudbrud er væk, så arbejder parret og de fem øvrige ansatte ihærdigt med at løfte produktiviteten på bedriften, der blandet andet har rundet 40,7 fravænnede grise i april måned.

En udfordring har været 200 overstående søer, der har givet en lav faringsprocent, som nu er løftet til 86, og få fravænnede grise, fordi de overstående søer ikke er blevet malket tilstrækkeligt op.

De svære startbetingelser gør, at det giver god mening at have indført omfattende hygiejne-procedurer, der blandt andet betyder, at alle ansatte skifter sko, når de går fra et til et andet staldafsnit.

Når medarbejderne skal ind i en faresti, skal der overtræk på støvlerne, og ved kastration er der også en særlig procedure:

»Vi kunne ikke drømme om at smide alle grisene op i en vogn ved fx kastration, for så ender alle grise fra faresektionerne med den samme diarre«, siger Gitte Granhøj, der har det daglige ansvar for farestalden og gør brug af Schippers behandlervogn.

Jens Erik Hansen med en af sine medarbejdere i drægtighedsstalden. Flere flygtninge er en del af medarbejderstaben. Foto: Søren Tobberup Hansen

Meget lav dødelighed

Det er ikke kun på hygiejnesiden, der er stort fokus. Søerne går løse i farestalden. Alligevel formår man i besætningen at holde en dødelighed på omkring otte procent i farestalden.

»Vi gør ikke noget særligt for at opnå en lav dødelighed. Vi bruger ikke nattevagt eller sukker til søer, men grisene er ved første fodring efter faringen spærret inde. Det er de også til middag, men om aftenen på faringsdagen er grisene ikke spærret ind. På dag to er grisene indespærret ved morgen-fodringen, og så stopper vi med at spærre dem inde«, forklarer hun.

Begge peger på, at søerne er meget robuste, blandt andet fordi de ved indsættelse i farestalden har god mulighed for at bevæge sig rundt i stien, da de først bokses op fredag og typisk farer mandag og tirsdag.

Beskyttelsesbøjlerne fjernes dagen efter, kastrationen er gennemført.

Et simpelt mælkeanlæg fra Agilia er også installeret i farestierne. Her har Gitte valgt en atypisk tildeling.

»Vi har kun omkostninger til mælk på fire kr. pr. gris. Normalt skal man blande 20 kg mælkepulver til 150 liter vand. Vi bruger 20 kg til 400 liter vand, men giver til gengæld mælk frem til fravænning.

Det gør, at grisene også bliver gode til at æde tørfoder, som vi tildeler på gulvet«, siger hun.

Som en del af stalden er der også indbygget tre særlige babysektioner med plads til samlet 750 grise. Det muliggør, at de 20 procent mindste grise kan få en uge ekstra inden, de overføres til frats-staldene.

»Alle grise fra vores ammesøer kommer videre til babystalden, og det er helt sikkert givet godt ud. For det er en hård start at komme i en frats-stald, når du har en lav fravænningsvægt«, siger Jens Erik Hansen, der opnår cirka 7,0 kg afgangsvægt ved knap fire ugers fravænning og cirka seks kg afgangsvægt for grisene, der har været i babystalden.

Parret er begejstret for at arbejde i det nye staldanlæg, der kun giver dem små udfordringer i dagligdagen.

Drægtighedsstaldens indretning med langtrug giver slåskampe og benproblemer. Her kender de ikke løsningen. De vil også gerne finde en bedre løsning til det tørfoder, de smider på gulvet i farestalden. Her er en automat inde i billedet.

»Stalden er et ekstremt lækkert byggeri med gode løsninger. Der er lys overalt, så der er alle muligheder for at komme godt fra start«, siger parret, der ikke fik den ønskede start, men som nu er kommet efter det.

Tiltag til at højne hygiejnen går igen overalt i stalden. Her en passage, der kræver skoskifte, inden man fra farestalden når til udleveringsrummet og babystaldene. Foto: Søren Tobberup Hansen

3 veje til succes med løsdrift


Beskyttelsesbøjler er afgørende

I nogle besætninger med løsdrift i farestalden anvendes ikke beskyttelsesbøjler. I disse besætninger ses ofte end højere dødelighed end i de besætninger, der har bøjler. Det er også tilgangen hos Jens Erik Hansen og Gitte Granhøj, der ikke er i tvivl om bøjlerns betydning.

»Der skal være bøjler i en farestald med løse søer, ellers vil der komme for mange ihjellagte. Det er vi ikke i tvivl om«, siger parret samstemmende.

Hygiejnen skal være i top

Succes med løse søer i farestalden kræver også, at der er 100 procent styr på hygiejnen i alle staldafsnit, så der ikke spredes smitte fra en sektion til en anden. På Søndertoft har løsningen blandt andet været skoovertræk, hvis man har brug for at gå ind i en faresti. Der er på alle gange ekstremt rent, og der skiftes sko alt afhængigt af, hvilke staldafsnit man befinder sig i.

I farestalden er stien fulddrænet, og det bidraget stærkt til, at hygiejnen holder sig rigtig fint, og svineri i stien er ikke et problem.


Den rigtige stiindretning

Soanlæggets indretning har Jens Erik Hansen og Gitte Granhøj ikke været involveret i, men de er alligevel tilfredse med staldafsnittenes opbygning. I farestalden er det vitalt, at hulen vender ud mod inspektionsgangene. Derved undgås, at medarbejderne hele tiden skal ind i stien for at tilse grisene.

»For os, der ikke længere er helt unge, er det også rart, at vi ikke hele tiden skal ind i stien. Hulens placering ved gangen giver samtidig en arbejdstidsbesparelse«, siger Gitte Granhøj.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle