Farestalden brændte: Jeg fik tid til at vælge rigtigt - minivådfodringsanlæg bedre end mælkekopper

Færre ammesøer, øget tilvækst i klimastalden og minimal rengøring er nogle af fordelene ved BabyDos, mener ejer og driftsleder på Vestervang ved Rødekro.

En brand i farestalden på Vestergaard ved Rødekro i september 2016 er den direkte årsag til, at Tommy Madsen i dag står med en ny besætning, nye farestier og ikke mindst minivådfodringsanlægget BabyDos, som han har indkøbt hos BoPil.

Besætningen med 800 søer og 30 kgs-produktion har haft BabyDos i knap et år, men tankerne om supplerede fodring til pattegrisene i farestalden rumsterede allerede hos Tommy Madsen før den ødelæggende brand, der førte til en sanering og tid og rum til at overveje indretningen af den nye farestald som erstatning for den gamle.

»Før branden overvejede jeg mælkekopper, fordi søerne skulle have noget hjælp, men på grund af branden fik jeg god tid til at screene markedet for løsninger, og da jeg fik regnet økonomi på det, valgte jeg et minivådfodringsanlæg«, fortæller Tommy Madsen.

Fravænningsvægt nærmer sig otte kg

Han kan se tilbage på et år med BabyDos, der har gjort ikke bare den daglige pasning nemmere, men også resulteret i mere ens og robuste grise samt en produktivitet, der har rundet 35 grise pr. årsso på basis af 1. og 2. lægs søer.

»Hvor vi tidligere pressede anlægget for at nå en fravænningsvægt på 6,1 kg, så er vi - godt nok med længere fravænning - på 7,5 kg og nok nærmere otte kg. Den nye farestald har gjort en forskel, men BabyDos’en har også bidraget stærkt«, siger han og fortsætter:

»Vi ser langt større tilvækst end tidligere. Vi har registreret 486 gram daglig tilvækst fra fødsel til salg, for pludselig havde vi grise i klimastalden på 41 kg efter otte uger. Derfor går grisene nu kun i klimastalden i 6,5 uge«.

Han peger på, at minivådfodringsanlægget i farestien gør pattegrisenes tarme mere robuste og modne til at æde foder allerede i farestalden. Det gør overgangen til klimastalden nemmere.

»Der er meget mere ro i klimastalden end tidligere. Før var grisene nærmest paniske, når de blev flyttet fra soen, men det oplever vi ikke mere. Nu er de vant til at æde ved indsættelse i klimastalden, og det gør samtidig, at vi kun bruger det dyre startfoder i en uge. Tidligere kunne vi bruge startfoderet i de første 14 dage«, forklarer driftsleder Tina Skov.

Selv om der anvendes otte-ni kr. i mælk og prestarter og afskrives på foderanlægget, er Tommy Madsen ikke i tvivl, når han skal vurdere sit indkøb af BabyDos:

»Det er et dyrt produkt at anskaffe, men jeg kan kun anbefale det, og det har kort tilbagebetalingstid. Foruden øget tilvækst og mere robuste grise skal man også indtænke de bløde værdier i form af, at markfolkene kan sættes til at passe grise«, siger Tommy Madsen.

Pasningen er nemmere

Efter branden på Vestervang blev besætningen saneret. Derfor havde driftsleder Tina Skov god tid til at sætte sig ind i BabyDos-anlægget, da det blev indkøbt.

Faktisk har hun været med til at installere anlægget, der forsyner pattegrisene med mælk og prestarter i samtlige 192 farestier.

Det har gjort hende tryg ved anlægget, som hun også ser en klar effekt af i både fare- og klimastald.

»Pasningen er blevet nemmere, og vi har fået en større fleksibilitet, fordi jeg nu i højere grad kan overlade pasningen i weekenden til folkene i marken. Nu er jeg sikker på, at anlægget nok skal sikre, at grisene klarer sig, til jeg møder på arbejde om mandagen«, siger Tina Skov.

Tommy Madsen supplerer:

»Erfaringen viser os også nu, at minivådfodringsanlægget kan frigøre nogle hænder, så vi har overskud til at udføre andre opgaver«.

En af de ting, som Tina Skov særligt er tilfreds med ved foderløsningen, er den tid, der skal sættes af til rengøring.

»I modsætning til mælkekopper har vi ikke ret meget rengøring. Før indsættelse af et nyt hold tørrer vi truget af i stierne med noget papir. Ellers rengør anlægget sig selv«, fremhæver Tina Skov.

Hun er sammen med Tommy Madsen også særdeles tilfreds med, at de inden byggeriet af den nye farestald valgte at bygge relativt store stier.

»Vi lægger ud med 15 grise eller en gris mere, end der er funktionsdygtige patter. Fordi vi gør det, og fordi vi har en høj tilvækst, har vi behov for færre ammesøer, og derfor har vi en fravænningsalder på 32 dage. Det gør, at grisene når at blive rigtig store, og der ville ikke have været meget plads til grisene, hvis vi havde valgt at bygge mindre stier«, siger hun.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle