Finske landmænd knækker koden til mindre halebid
Finsk landmandspar fodrer fire gange dagligt og giver rigeligt halm for at undgå halebid.

I Finland har det siden år 2003 været forbudt at halekupere. Det har tvunget de finske svineavlere til at være ekstra opmærksomme på, hvordan man undgår halebid. Et eksempel på det er Susanna og Rami Yrjälä, som især lægger vægt på fodringen som et middel til at mindske halebid, skriver PigProgress.net

På deres gård midt ude i skoven har Yrjälä parret knækket koden til mindskning af halebid hos deres grise. Det er gjort uden at gå på kompromis på andre områder af produktionen. Det ses for eksempel ved at deres grise stadig har en gennemsnitlig tilvækst på et kilo om dagen. 

Fodrer fire gange om dagen

For Susanna og Rami er det især fodringen, der er altafgørende for om der forekommer halebid. Hos dem fodres slagtesvinene fire gange om dagen, så der er ikke lang tid, hvor truget er tomt. For at sikre sig, at alle grisene får nok, ved hver fodring, er det desuden også et fem meter langt trug. Det gør, at der er rigeligt med plads under fodringen, og på den måde undgås mange konflikter. 

Lige nu får parret stadig deres foder fra foderstoffirmaet, men i fremtiden vil de til at blande deres eget foder. Det kommer til at bestå hovedsageligt af byg og hvede. Denne kornrige blanding skulle ifølge Susanna og Rami sikre, at grisene bibeholder deres tilvækst på et kilo om dagen fra 30 til 120 kilos vægten. 

Sensorer kan spotte otte af 10 halebid - hængende haler er kritiskSvin Fredag 29. november 2019 · 15:17

Udnyt det genetiske potentiale

Det er dog ikke kun foderet der giver den gode tilvækst. Man har nemlig heller ikke særlig højt sygdomstryk på gården, da man i Finland er fri for almindelig lungesyge, PRRS-virus. Desuden har man et omfattende program, som skal forhindre spredning af salmonella. Dette gør, at grisene når tættere på deres genetiske vækstpotentiale. 

Udover fodringen har man på gården også fokus på stressniveauet hos grisene. Det sænkes blandt andet ved at tildele rigeligt med halm, så grisene altid har noget, de kan tygge på. Derudover tildeles der også rigeligt med savsmuld, som er med til at holde stierne rene. 

Hygiejnen er også i højsædet. På gården sikrer man sig altid, at man har rigeligt med tid mellem holdene til at gøre stalden grundigt ren.  
 

Faktaboks

Gården

  • Ligger nær Mynämäki i Finland
  • Har grise fra syv kilo til slagt
  • Plads til 1.800 slagtesvin
  • Dødeligheden ligger på cirka 2 pct.
  • Grisene er en blanding af TN-70 søer fra Topigs Norsvin og danske Duroc orner

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle