Fire gode råd om at bytte pattegrise
Ofte er målet med kuldudjævning at få mindst mulig vægtspredning indenfor de enkelte kuld - men der kan spares tid uden at gå på kompromis med resultaterne, hvis medarbejderne er knapt så krævende, hvad dette angår.

Af Inga Riber, svinerådgiver, LandboNord SvineRådgivning

Der byttes rigtig mange pattegrise i de danske farestalde. Her følger en række gode råd.

1. Slæk på krav til lille vægtspredning

I første omgang skal der kuldudjævnes, og her skal der flyttes rundt og laves ammesøer, så der ikke ligger flere pattegrise ved hver so, end den kan passe.

Målet med kuldjævningen er udover det rette antal pattegrise bl.a. også at sikre, at der ikke er for store vægtforskelle på de enkelte grise i hvert kuld.

Ofte er målet at få mindst mulig vægtspredning indenfor de enkelte kuld, men der kan spares tid uden at gå på kompromis med resultaterne, hvis medarbejderne er knapt så krævende, hvad dette angår.

Husk på, at meget ens grise ofte vil være længere tid om at etablere en rangorden.

2. Flytning efter kuldudjævning

Når kuldudjævningen er foretaget, bør der i princippet ikke længere flyttes grise mellem kuldene.

Dog skal grise, der ikke får tilstrækkelig med mælk, selvfølgelig flyttes i tide til en opsamlingsso, hvor de kan opfostres.

Hele kuld må også gerne byttes efter kuldudjævning, hvis de fleste af grisene i et kuld er utrivelige. Det dårlige kuld skal i så fald byttes med et kuld, der er kommet godt i gang.

Det gode kuld kan ofte få malket den dårlige so op, mens det dårlige kuld vil få tilstrækkelig med mælk hos den gode so.

Bliv klogere på soens råmælk - indhold og funktionSvin Torsdag 28. november 2019 · 11:30

I mange besætninger er det aftalt, der må flyttes grise efter kuldudjævning helt frem til kastrationstidspunktet, så fx klemte grise erstattes af en ny gris. Det sker for at holde egenfravænningen oppe.

Det er en acceptabel strategi, selv om det koster lidt tilvækst at flytte på grisene senere end 48 timer efter faring.

3. Flytning efter kastration - hav is i maven

Mange steder byttes små grise med store grise efter kastration.

Ligesom hos mennesker er der forskel hos grisene på, hvordan enkeltindividerne udnytter næringsstofferne. Vi kender alle nogen, der spiser store mængder og alligevel vedbliver at være små og magre.

Hav is i maven og lad grisene være, hvor de er. Begynder grisene at sulte, skal de naturligvis flyttes væk. I disse tilfælde skal der ikke flyttes en velnæret gris ind i kuldet som erstatning. Der var jo en grund til, at en gris sultede.

4. Det koster at flytte

Når en gris flyttes, koster det tilvækst hos den pågældende gris, i det efterladte kuld og i modtagerkuldet.

Dette skyldes den uro, flytningen skaber. Desuden stiger risikoen for klemte grise i de påvirkede kuld. Ergo bruges unødig tid på en opgave, som resulterer i lavere fravænningsvægt og flere døde pattegrise.

Med de aktuelle afregningspriser er antallet af fravænnede grise og vægten af stor betydning. Egenfravænningen er ofte af mindre betydning.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle