Firma: Flere bør bruge fermenteret foder

Vådfodring - ja tak. Fermentering - tjah, vi ved godt lidt om det, men det kaster vi os ikke ud i.

Nogenlunde sådan opsummerer Hans Roost Jensen, direktør for Weda Danmark, situationen hos mange svineproducenter og dermed hans bestræbelser på at slå hul på det danske marked for foderanlæg, der muliggør fermenteret foder.

For to år siden annoncerede det tyske firma en særlig fermenterings-del, som kan kobles på vådfodringsanlæg fra Weda og konkurrerende firmaer. Men siden da har det knebet med at afsætte løsningen Fermi 4PX på det danske marked.

»I Tyskland har vi afsat 50-60 anlæg til fermenteret foder, men vi har svært ved at sælge anlægget i Danmark«, siger Hans Roost Jensen og fortsætter:

»Fermentering er jo ikke noget nyt. Vi kan mærke, at producenterne har et vist kendskab til fermentering, men de er afholdende«.

Processen er mere sikker i dag

Han mener, det hænger sammen med, at mange har hørt om, at fermenteringsprocessen kan være svær at styre.

»For ti år siden brugte man en beholder og havde en simpel løsning. Samtidig fermenterede man foderet over typisk to dage, og det krævede en stor kapacitet og var dermed en dyr løsning, som samtidig var svær at styre. Det har ændres sig, da vi nu har fuld kontrol over processen gennem styring af pH og temperaturen. Derved er vi i stand til at foretage en fermenteringsproces, som kun varer 18 timer og er en delvis fermentering«, siger Hans Roost Jensen, der peger på rustfri og lukkede stålbeholdere og ny styring af fermenteringsprocessen som afgørende for succes med fermenteret foder

»En hurtig formering af mælkesyrebakterier og en sænkning af Ph til under fire på mindre end ti timer er hele nøglen i systemet«, siger han.

Økonomisk fordelagtig

Den direkte økonomiske gevinst opgør han til 10 kr. pr. smågris, 25 kr. pr. slagtesvin og 140 kr. pr. so.

»Gevinsten i de tilbud, vi har udregnet, giver en tilbagebetalingstid på under tre år via bl.a. lavere foderomkostning og antibiotikaforbrug, mene der er også miljømæssige gevinster«, påpeger Hans Roost Jensen og fortsætter:

»Det er velkendt, at man med fermenteret foder kan opnå en 20 procent bedre udnyttelse af fosforet og dermed har en mindre udledning. Dertil kommer, at grisene har en seks procents bedre udnyttelse af foderets råprotein. Hvem vil ikke udlede mindre fosofor«, spørger han.

Svineproducent Jørgen Berth, der er ankermand for månestaldsprojektet Space, har Weda Danmark med som partner i projektet. Han kan nikkede genkendende til de effekter, som Hans Roost Jensen peger på.

»Vi er nogle af dem, der i Danmark bruger fermenteret foder mest. Foruden et meget lavt medicinforbrug og en dødelighed på 2,8 procent fra syv kg til slagt muliggør fermenteret foder også billige alternative råvarer, og eksempelvis bruger vi ikke byg, men rug i vores foder. De erfaringer, vi har fra Wedas foderanlæg, som vi indkørte i 2008 til vores slagtesvinestald, har gjort, at vi også tog firmaet med i månestaldsprojektet«, siger Jørgen Berth.