Flere griseproducenter vælger gårdråd: Det er klogt

Mange svineproducenter ser behovet for at supplere egne kompetencer med andres. Det er klogt, mener Torben Wiborg fra Velas, der for tiden selv er med i ni gårdråd. 

Et stigende antal svineproducenter vælger at oprette et gårdråd eller en gårdbestyrelse.

Det er den klare opfattelse hos Velas-chefkonsulenten Torben Wiborg, der har et indgående kendskab til gårdråd - blandt andet gennem aktiv deltagelse i ni gårdråd, der aktuelt tæller en maskinstation og en række kvæg- og svineproducenter.

Gårdråd giver for Torben Wiborg rigtig god mening, og han vil gerne af med myten om, at gårdråd kun er noget, der er oprettes, fordi landmanden er presset til det i forbindelse med f.eks. turn around.

»Vi oplever et stigende antal sunde landbrug, der gør brug af gårdråd som sparring til f.eks. ledelse og investeringer. Vi ser nogle landbrug, hvor alt spiller, men hvor ejeren gerne vil have flere nuancer og kompetencer ind i sin virksomhed. Det kan være i forhold til lønpolitik, omverden, kommunikationen til bank og andre uden for bedriften eller i forbindelse med store investeringer«, forklarer han.

Torben Wiborg ser samtidig gårdråd som et vigtigt værktøj til at forpligte ejeren på at handle på de ting, der er aftalt i gårdrådet.

»Landmanden bliver med et gårdråd holdt fast på, at det, der er aftalt, også skal gennemføres«, nævner han.

En anden fordel ved gårdråd er udvidelse af ens netværk - for med et gårdråd får landmanden også indirekte adgang til den viden, som gårdrådets medlemmers eget netværk besidder.

Tre grupper af landmænd vælger gårdråd

Torben Wiborg oplever, at der er tre grupper af landmænd, der vælger et gårdråd.

»Der er de sunde virksomheder, der ser gårdråd som et rum til sparring og udvikling af ens virksomhed. Der er de nyetablerede, der har brug for sparring til at lære at drive virksomhed, for de har aldrig prøvet at handle korn, være topledere eller fyre en medarbejder.

Endelig er der dem, der ikke har lært at drive virksomheden eller bare står med en svag økonomi, De har brug for rådet til at blive bakket op, når landmanden skal i banken«, siger Torben Wiborg.

Trods de mange fordele ved et gårdråd er det ikke altid, de gør en forskel. Det er ofte landmandens egen skyld.

»Der, hvor gårdrådet ikke virker, er i de situationer med en landmand, der tilsyneladende lytter og siger ja til de ting, der er aftalt i gårdrådet, men som alligevel ikke handler på tingene. Det skyldes oftest, at landmanden ikke åbner op over for sit gårdråd, siger ja, og alligevel gør som han plejer. Så virker et gårdråd ikke«, siger Torben Wiborg.  

I det kommende nummer af fagmagainet SVIN, der udkommer 11. januar, er der tema om gårdråd. Her kan du blandt andet læse om Torben Farums erfaringer med et gårdråd.

 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle