Foderfirma vil kun fremstille smågriseblandinger med ansvarligt dyrket soja

AB Neo vil fremover kun bruge ansvarligt dyrket soja. Det er tre år før deres egen første tidsfrist.

Ved at købe certifikater støtter man en ansvarlig sojaproduktion.

De penge, AB Neo betaler for certifikaterne, støtter tiltag, der dels fremmer en bæredygtig produktion, dels understøtter lokalbefolkningens rettigheder.

»Produktionen af soja er sat under lup og er bl.a. blevet kritiseret for at føre til fældning af regnskov. Det vil vi som virksomhed gerne gå imod«, lyder det fra Jan H. Nielsen, AB Neo Danmark.

Derfor indkøber man fremover bæredygtigheds-certifikater svarende til al den soja, virksomheden bruger til at fremstille sine smågriseblandinger.

På den måde vil virksomheden fremme en bæredygtig sojaproduktion og en klimavenlig foderleverance til deres kunder.

AB Neo er ejet af AB Agri, der på koncerplan har forpligtet sig til at være 100 procent CO2-neutral i 2030.

Første delmål for AB Neo er senest i 2024 kun at indkøbe bæredygtig soja.

»Med vores nye beslutning opnår vi det allerede i år«, siger Jan H. Nielsen.

Ingen alternativer

På kort sigt ser han ikke noget alternativ til soja som proteinkilde til smågrise.

»Vi kan ikke pege på en alternativ proteinkilde med samme gode egenskaber. I stedet for at erstatte soja går vi i retning af gøre hele den globale sojaproduktion bæredygtig«, forklarer Jan H. Nielsen.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle