Fodertilsætning kan reducere dødelighed for pattegrise

Der kommer hele tiden flere grise per kuld. Samtidig med tager faringen længere tid per gris, og det øger risikoen for dødfødte og svagfødte grise.

Under en fødsel kan veerne presse så voldsomt på både pattegrisen, moderkagen og navlestrengen, at iltniveauet og blodtilførslen til pattegrisen bliver påvirket, skriver netavisen PigProgress.

Et forsøg fra Van den Bosch viser, at dødfødte pattegrise eller pattegrise, som dør inden fravænning, har mindre ilt i blodet og mere CO2 samt mælkesyre i blodet ved faring, hvis man sammenligner det med pattegrise, som stadig lever ved fravænning.

Lavt iltindhold og højt CO2- og mælkesyreniveau i blodet er et tegn på, at der har været en periode uden tilstrækkelig blodforsyning under fødslen.

Flere grise betyder Lange faringer

Et hollandsk studie fra Cargill har vist, at for hver pattegris mere en so får, øges faringslængden med ti minutter og øger dødfødte pattegrise med 0,8 procent.

Et dansk forsøg fra Aarhus Universitet, af Takele Feyera, viser at jo længere tid siden det er en so har fået foder inden faring, jo lavere er blodglukose, og jo længere tid tager faringen.

Forsøget viser, at der er betydeligt flere dødfødte pattegrise, hvis soen ikke har spist i seks timer før faring.

Cargill har forsket i, hvordan man reducere faringslængden gennem fodring, og er kommet frem til fodersupplementet LivaPig.

LivaPig: Fald i døde grise inde fravænning

LivaPig øger niveauet af nitrogenmonooxid (NO) i soens blod. NO kan være med til at øge antallet og diameteren af blodkar. Det øger blodgennemstrømningen, som tilfører mere ilt og næringsstoffer til fostrene, samt reducer mængden af mælkesyre, som dannes i soens muskler under faring.

Et forsøg i Holland viste, at hvis man fodrede med LivaPig fra syv dage før faring, vil antallet af døde pattegrise inden fravænning falde med 4,3 procent. Derudover vejede pattegrisene 45 gram mere ved faring (kontrol vejede 1.300 gram, forsøg vejede 1.345 gram).

Der er efterfølgende blevet lavet 13 forsøg rundt om i Europa, med i alt 4500 søer, med op til 19 pattegrise per kuld.

Søer, som blev fodret med LivaPig, havde mindre brug for assistance til faring og fik tungere pattegrise.

Ved fravænning var pattegrisene 500 gram tungere end pattegrise fra søer, som ikke var fodret med LivaPig. Desuden var 3 procent flere pattegrise levende ved fravænning.

Hvis man har 1.000 søer, svare det til at man får 1.200 flere pattegrise hvert år. Man kan også i stedet have 28 søer færre, altså 972 søer og få samme antal pattegrise. Det vil reducere besætningens udledning svarende til 17,5 tons CO2 per år.