Forbruget af svinekød falder i Storbritannien

Afsætningen af svinekød til de britiske forbrugere er faldende, men kødet sælges til højere priser.

De britiske forbrugere går i stigende grad uden om svinekød, når de køber ind.

Frem til midten af august viser tal fra Kantar Worldpanel, at mængden af frisk og frosset svinekød er faldet fem procent i forhold til samme periode sidste år. Det skriver AHDB Pork.

Trods de dystre afsætningstal er der også lyspunkter, idet svinekødet er afsat til priser, der er ni procent højere end året før. Samlet set bevirker det, at totalforbruget på svinekød er steget med fire procent.

Bedre ser det ikke ud for oksekød, hvor gennemsnitspriserne ganske vist er steget tre procent, men forbruget er faldet fire procent. Samlet giver det et forbrug på oksekød, der er steget 0,5 procent.

Mens afsætningen af svine- og oksekød oplever tilbagegang, så spiser forbrugerne i stigende grad kyllingekød.

Forbruget er steget tre procent, men prisen er faldet 0,4 procent. Totalt forbruger forbrugerne to procent ekstra på kyllingekød.

Netop de stigende priser på okse- og svinekød kan ifølge AHDP Pork være en forklaring på kyllingekødets stigende popularitet.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle