Forskere afslører: Derfor giver kendt svinebakterie fatale tarmblødninger
Forskere fra Schweiz har fundet frem til præcis de mekanismer i cellerne, der fører til at bakterien Clostridium perfringens giver tarmblødninger, som kan dræbe smågrisene.

Nyfødte smågrise kan dø af en infektion med en tarmbakterie, Clostridium perfringens.

Nu har et team af forskere fra Schweiz fået et veterinært gennembrud, som kan hjælpe med at skabe medicin og vacciner til grisene– og også til mennesker. Det skriver netavisen Agrarheute.

Farlige toksiner

Clostridium perfringens hører til gruppen af Clostridia, som giver mange forskellige, men ofte alvorlige, sygdomme hos dyr og mennesker, f.eks. pølseforgiftning, stivkrampe, koldbrand (gasgangræn) og tarminfektioner.

Grunden til at Clostridier giver så alvorlig infektioner, er at de producerer stærke toksiner, der skader cellerne, der hvor bakterien er.

Allerede for ti år siden fandt forskere ud af, at det toksin, som C. perfringens danner, skader blodkarrene, og giver blødning i tarmen. Det har dog indtil nu været uklart, hvorfor toksinet angriber netop disse celler og ikke andre.

Laver huller i blodkarrene

Et molekyle, kaldet CD31 eller PECAM-1, sidder på overfladen af forskellige celler. Molekylet regulerer sammenspillet mellem inflammatoriske celler og blodkarrene.

CD31 findes primært på celler, der er placeret på indersiden af blodkar, som kaldes endotelceller.

Eksperimenter viser, at toksinet fra C. perfringes ligger sig op af CD31. Idet toksinet danner en pore, perforerer det cellemembranen, som er rundt om endotelcellerne, så endotelcellerne dør.

Når endotelcellerne ikke længere er i blodkarret, bløder karret ind i tarmen.

Fundet af præcis, hvordan toksinet virker, gør det muligt at udvikle bedre vacciner til svin. Derudover ønsker forskerne også at undersøge en mulig behandling til mennesker med såkaldte vaskulære sygdomme, det vil sige sygdom i blodkarrene.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle