En kombination af halmtildeling og lavere belægningsgrad i slagtesvinestien nedsætter risikoen for haleskader på tilsvarende vis, som hvis grisene havde været halekuperede.
Det viser en ny undersøgelse ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet.
Forskningen viser også, at andre strategier, som eksempelvis varsling forud for udbrud af halebid, kan være nødvendige for at undgå haleskader.
Tre metoder sammenlignet
I undersøgelsen blev effekten af halekupering, tildeling af halm (150 g/gris/dag) og nedsættelse af belægningen sammenlignet i forhold til risikoen for haleskade i slagtesvinestier.
Resultaterne viste, at alle tre tiltag enkeltvis nedsatte risikoen for haleskade, og at kombinationer af midlerne nedsatte risikoen for haleskade yderligere.
Når midlerne blev sammenlignet enkeltvis, viste halekupering sig at være mest effektiv. Dog faldt risikoen for haleskade til samme niveau som ved halekupering, hvis tildelingen af halm og reduceret belægningsgrad blev kombineret.
Forskerne konkluderer derfor, at det sandsynligvis vil kræve en kombination af alternative forbyggende midler at erstatte halekupering. Forebyggelse af halebid ved opdræt af grise med intakte haler vil altså kræve en ekstra indsats af landmanden.
Tidlig varsling af halebid
Med ovennævnte midler kommer man imidlertid ikke helt i mål med at fjerne risikoen for haleskade. Derfor undersøgte forskerne også mulighederne for en tidlig varsling af halebid.
Her blev der sat fokus på adfærdsændringer i dagene op til haleskade.
Her viste det sig, at grisenes manipulation af træstokke, aktivitetsniveau samt halepositur i stier med haleskade afveg fra stier uden haleskade.
Ændringerne var imidlertid ikke tydelige nok til, at landmanden ville kunne observere det direkte i stalden.
Næste skridt i udviklingen af denne strategi vil derfor være at udvikle automatiske værktøjer til at observere disse typer af adfærd i slagtesvinestier, foreslår forskerne.
Relaterede artikler
Kommentarer