"Når man tager i betragtning, at vi til stadighed er omgivet af smittestoffer, vi i reglen har lært at håndtere uden at gå i panik, og som med lige så god rette kunne kaldes dræberbakterier, vil vi hævde, at de aktuelle problemer kan synes blæst ud af proportion ligesom mulige løsninger overses."
Sådan skriver Jens Laurits Larsen, dr.med.vet., Søren Nielsen, dyrlæge og Jette E. Kristiansen, speciallæge, dr.med. på videnskab.dk.
De mener, at svine-MRSA, listeria og salmonella har fyldt godt i overskrifter på forskellige medier, eksempelvis under fællesbetegnelsen ’dræberbakterier’, og at dette er blevet gjort til en større sag, end det egentlig er.
Bakterierne er alle oprindeligt nogen, der stammer fra vores husdyr, og som senere har givet problemer med infektioner hos mennesker. Dette har medført, at skylden ofte skydes på husdyrene og dermed også landmanden, når lignende bakterier dukker op. Dette var eksempelvis tilfældet henover julen, hvor spædbørn på Hvidovre Hospital blev ramt af MRSA.
Vinkler forskning for at generere midler
De tre forskere mener, at årsagen til, at sagerne er blevet blæst op, grundlæggende hænger sammen med ændringer på fødevareområdet og universiteternes stærke ledelser og stramme budgetstyring. Dette har medført en anderledes synliggørelse af ny forskning.
Dette argumenterer de for, er gjort bevidst for at fange politikernes og forskningsområdernes opmærksomhed for derved at generere midler.
Derudover er der kommet en større fokus på ’den molekylære’ del af mikrobiologien, hvilket har medført stor fokus på antibiotikaresistens. Ifølge de tre forskere, har dette fokus ”fortrængt den sygdomsforståelse og mikrobiologi, der gennem mange år succesfuld har håndteret et bredt, kompliceret sygdomsspektrum.”
Relaterede artikler
Kommentarer