Forskere opdager ny og mindst lige så farlig type af svinesygdom

En ny muteret udgave af den dødelige svinesygdom PEDv er netop blevet opdaget i en besætning i Minnesota i USA.

Amerikanske forskere har opdaget en ny og mindst lige så farlig variant af svinesygdommen PEDv (Porcine Epidemic Diarrhea virus), der indtil videre har kostet millioner af smågrise.

Det skriver Reuters.

Den nye variant blev opdaget i en svinebesætning i Minnesota og er den tredje af sygdommen, som man har identificeret. Ikke desto mindre anslår forskerne den til at være mindst lige så ondartet, som den oprindelige, der opstod i USA i 2013. 

Ifølge Douglas Marthaler, assisterende professor ved University of Minnesota, er det den oprindelige variant af sygdommen, der er muteret nu tredje gang, som følge af at svinebesætningerne er blevet mere modstandsdygtige over for sygdommen.

"Virusset ændrer sig hele tiden," siger Douglas Marthaler til Reuters.

I modsætning til den tredje er den anden variant af sygdommen, som man for nylig har identificeret, dog mindre ondartet.

PEDv har over de seneste to år dræbt 8 millioner svin, svarende til 10 pct. af hele USA's svinebesætning, og det er stadig ikke påvist, hvordan virusset er opstået i USA, skriver Reuters.

Emneord pedv

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle