Forskere: Slægtning til velkendt virus kan give forstyrrelser i reproduktionen

Forskere har vendt blikket mod pcv2's nære slægtning pcv3 for at undersøge, om denne bør være en bekymring hos svineproducenterne.

De fleste som arbejder med eller omkring svin har hørt om virusset pcv2, som blandt andet er associeret med reproduktionsforstyrrelser og pmws (Postweaning Multisystemic Wasting Syndrome).

Men forskere begynder nu at vende blikket mod den nært relaterede virus, pcv3, og denne er der god grund til at holde øje med, anfører de. 

Ifølge forskere, som har arbejdet med undersøgelse af virusset, er pcv3 et virus, som kan sættes i sammenhæng med flere forskellige lidelser, men især dens påvirkning af reproduktionen bliver fremhævet. 

Forskerne mener nemlig, at det kan være relevant at inddrage pcv3 som differential diagnose, når der observeres reproduktionsproblemer på en besætning. 

Spansk studie: Gylte hårdere ramt end søer

Et studie udført i Spanien beskriver, ifølge netavisen Pig progress, hvordan gyltene og deres afkom er hårdere ramt end søerne. 

Studiet undersøgte tilstedeværelsen af virus hos de voksne dyr og hos disses dødfødte pattegrise.

Ifølge studiet blev der påvist pcv3 hos de dødfødte pattegrise fra gylte langt oftere end hos dødfødte fra søer - tallene var henholdsvis 79 procent og 8 procent. 

Studiet fandt desuden, at hos de voksne dyr var det kun gyltene, som blev testet positive for pcv3 i blodet, og af dem var 31 procent positive. 

Udover reproduktionslidelser bliver pcv3 også sat i mulig sammenhæng med ledlidelser og systemisk sygdom hos pattegrise. 

Dna fra virus blev desuden påvist i både ferskt og forarbejdede svinekødsprodukter. I alt 20 ud af 30 testede produkter blev testet positiv for virus, især de ferske produkter havde en høj mængde virus DNA. Dette bør dog ikke påvirke folkesundheden, ifølge forskerne.

Virusset er endnu ikke påvist i andre dyr end svin og vildsvin. 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle