Forstå hvordan du kommer forrest i køen til ny svinemedarbejder

Der er mange elever på vej på landbrugsskolerne, men andelen af svineelever er som sædvanlig kun omkring 10 procent. Du kan gøre forskellige ting for at komme foran i køen, påpeger ledelseskonsulent.

Af Tove Goldbeck Jensen, ledelseskonsulent, VKST

Arbejdsmarkedet er overophedet, og der er kamp om medarbejderne i alle brancher.

Det skyldes flere sammenfaldende årsager, nemlig fuld gang i store byggeprojekter, mange ekstra ansatte til corona-testning, corona-stop for praktikanter, der har givet et hul i rekrutteringen, og bedre muligheder for udenlandske medarbejdere i eget eller andre lande.

Der er derfor mere end nogensinde behov for at agere, så man kommer foran i køen efter medarbejdere. 

Der er mange elever på vej på landbrugsskolerne, men andelen af svineelever er som sædvanlig kun omkring 10 procent.

Tiltag med praktikophold hos svineproducenter, hvor man kan vise svineproduktionen som en spændende arbejdsplads, har vist, at flere elever kan få øjnene op for, at der er gode karriere muligheder med at passe grise. 

Hvor kommer medarbejderne fra?

Når vi rekrutterer til job i svineproduktionen, kommer der en mindre andel danske elever og faglærte landmænd.

For denne gruppe er det vigtigt at forholdene på arbejdspladsen er i orden, det vil sige gode stalde og medarbejderfaciliteter, samt ordnede forhold med løn og arbejdstid.

En stor andel, formodentlig mindst halvdelen af medarbejderne kommer fra Østeuropa, Asien, Sydamerika eller Sydeuropa. Her mærker vi også stigende fokus på løn- og arbejdsforhold, samt mindre flytbarhed i forhold til venner i det lokalområde, man bor. 

Indflydelse og anerkendelse

Gode arbejdsforhold gør det ikke alene.

Ledelse, som er tilpasset den enkelte medarbejders behov, er afgørende for, at medarbejderne udvikler sig og kan fastholdes på arbejdspladsen.

Behovet for anerkendelse og belønninger er forskellige mellem generationerne:

  • De mere erfarne på arbejdsmarkedet, Generation X (1965 – 1975) har et ønske om, at deres indsats bliver set og anerkendt af deres ledelse. De foretrækker typisk en individuel konkret belønning.
  • Generationer Y (1975 – 1990) motiveres i højere grad af at opleve, at de dygtiggør sig, og at de anerkendes af deres kollegaer.
  • Generation Z (1991 -2005) foretrækker ofte, at hele teamet belønnes.
  • Zapperne er utålmodige og ønsker hurtigt at mærke mestring, opnå medindflydelse og forventer at indgå i ligeværdige relationer.

Ledelsen skal også kunne håndtere forskellige kulturer på samme arbejdsplads.

I Danmark har vi en mindre magtdistance og større individualisme end f.eks. Ukraine og Vietnam.

Du skal derfor som leder, variere din ledelsesstil i forhold til danske og udenlandske medarbejdere, og samtidig være opmærksom på, at nogle udenlandske medarbejdere med tiden kommer til at foretrække en Dansk ledelsesstil, med mere indflydelse og anerkendelse. 

Branding af din virksomhed 

Du skal sælge din virksomhed/arbejdsplads til den knappe ressource af ansøgere.

De elektroniske medier er et godt sted at brande din virksomhed, fx med løbende billeder og videoer på Facebook og hjemmeside, samt jobannoncer, gerne med video, hvor du og dine medarbejdere viser arbejdspladsen frem, og fortæller om hvorfor det er sjovt at passe grise og muligheder for udvikling i jobbet. 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle