Arkivfoto.Sommeren er over os med høje temperaturer, på nogle dage over 30 grader - og netop temperaturen er måske den enkelte udefrakommende faktor med størst indflydelse på produtiviteten på en svinebedrift.
Phil Boyd, som er ernæringsspecialist hos det britiske firma Primary Diets, har for netavisen PigWorld gjort rede for nogle af de vigtigste forhold omkring temperatur og svineproduktion, nemlig grisenes komforttemperatur samt effekten af temperaturen på foderoptaget.
I tabel 1 er vist grisenes komforttemperatur samt nedre og øvre kritiske temperaturer.
Som tallene viser, falder grisens komfortemperatur, jo ældre og større den bliver, og staldmedarbejderne bør derfor være ekstra opmærksom på varmestress hos de ældste slagtegrise samt fx søer og orner.
Tabel 1. Grisenes komforttemperatur, grader Celsius
| Kategori Alder Komfortzone Nedre kritisk temp. Øvre kritisk temp. | ||||
| Pattegrise Fødsel 35-32 30 37 | ||||
| 1~3 32-30 28 37 | ||||
| 4~7 30-28 23 37 | ||||
| 7~28 28-23 23 37 | ||||
| Fravænning 29-40 28-25 23 30 | ||||
| 40-80 25-20 18 30 | ||||
| Slagtesvin 81-180 22-18 15 27 | ||||
| Orne 18-15 10 25 | ||||
| Drægtig so 20-15 10 27 | ||||
| Diegievende so 20-18 10 27 |
Grise reducerer varmestress på to måder
Fra tabel 1 skal man bemærke, at slagtegrise og voksne svin begynder at blive udsat for varmestress allerede når temperaturen kommer over 20 grader.
Da grise ikke har svedkirtler, kan de ikke komme af med varme ved at svede.
Generelt kan grisene derfor minimere varmestress på to måder: Enten ved at skaffe sig af med varmen ved at afkøle så stor del af kropsoverfladen som muligt eller ved hjælp af hurtigere åndedræt, eller alternativt ved reducere varmeproduktionen gennem mindsket foderoptag.
Især meget slanke grise er udsatte for varmestress, fordi de har en høj omsæting af protein, hvilket giver en høj varmeproduktion hos dyret.
Som producent ønsker man, at grisen skal reducere sin varmestress ved hjælp af første metode, altså afkøling, og ikke så gerne ved hjælp af mindsket foderoptag. Dette kan ske på følgende måde:
- Belægningsprocenten bliver reduceret
- Grisene har den optimale gulvtype for afkøling (spalter er bedst, dernæst fast gulv)
- Ventilationen optimeres med høj lufthastighed og ordentlig rengøring af ventilator
- Der installeres afkølingsmetoder i form af eksempelvis sprinklere
- Drikkevandsforyningen optimeres
I værste fald kan varmestress gøre skade på mave-tarm systemet, og der er også risiko for nedsat immunforsvar med skader på tarmvæggene, som reducerer fodereffektiviteten.
Hvis foderintaget falder
På trods af ovenstående tiltag vil det være uundgåeligt, at foderindtaget falder hos især slagtegrise og diegivende søer i tilfælde af høje temperaturer.
Her vil foderrationen skulle optimeres for dels at mindske varmeproduktionen, dels for at beskytte mod skadelige effekter af varmestress og det lavere foderindtag.
Til dette formål vil daglige målinger af foder- og vandforbrug være afgørende for, at foderrådgiveren kan justere foderration - og indhold optimalt.
Figur 1. Grises foderindtag ved stigende temperatur, for fire vægtklasser (25, 50, 75 og 100 kg)
Relaterede artikler
Kommentarer