Fravænningsfoder med lav energitæthed gav højeste effektivitet

I et britisk forsøg blev 216 smågrise fulgt fra faring til de vejede 40 kg. Ved fravænning fik grisene tildelt forskelligt slags foder.

Et nyt studie udført af britiske Harper Adams og ForFarmers konkluderer, at fravænningsfoder med nedsat energitæthed ikke nødvendigvis giver dårligere tilvækst end foder med høj energitæthed.

Foder med lav densitet er kendetegnet ved at have et lavere niveau af næringsstoffer, især mindre protein og energi. Vitaminer og mineraler forbliver på samme niveau. 

I forsøget blev 216 smågrise fulgt fra faring til de vejede 40 kg. Inden fravænning fik grisene mælkeerstatning samt pre-starter foder fra de var syv dage gamle, fortæller netavisen Farmers Weekly.

Alle grisene blev fodret uden zink. 

kræver fodring fra start  

Mælkeerstatningen, som blev tildelt i forsøget, består af 20 procent råprotein og 9,8 procent stivelse.

Pre-starteren består af 19 procent råprotein og 20 procent stivelse. Derudover har pre-starteren høj fordøjelighed og er velsmagende for at øge foderindtaget før fravænning og gøre overgangen til fast føde mere skånsom. 

Grisene blev fravænnet ved 27 dage og fik derefter forskellige typer foder tildelt. Her havde de grise, som fik foder med lav energitæthed, en bedre tilvækst og fodereffektivitet, end de grise som fik foder med høj energitæthed. 

Forskerne konkluderer, at hvis foderindtaget er højt, har grisene ikke behov for et højt indhold af næringsstoffer i foderet, og omvendt hvis foderindtaget er lavt.

I valget af foderstrategi bør man også tage i betragtning, at overforsyning med næringsstoffer kan accelerere undelæggende helbredsproblemer, og at udfasningen af zink gør det vigtigt at fokusere på at give et foder, som er godt for grisenes maver.

For at få grisene til at fungere bedst muligt med foder med lav energitæthed, er det vigtigt at de får meget tørfoder inden fravænning. Ved at starte med fodersupplement få dage efter faring, vil grisenes tarm nemlig være i stand til at optage fast føde, når de fravænnes, og det vil hjælpe til færre problemer, f.eks. diarre, i forbindelse med fravænning. 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle