Frilandsproducent: Alle grise er slagtet - og kødet sælges til 150 kr. pr. kilo
Blog fra svinebedriften: Hos Rikke Haugaard er sæsongrisene til gårdbutikken nu slagtet, og der er ved at blive lagt planer for næste sæson, som kan indebære en ændring i husdyrbestanden på bedriften.

Af Rikke Haugaard - fortalt til Stig Bundgaard

Vi er færdige med at slagte grise til gårdbutikken for denne sæson.

I alt 30 slagtegrise bliver det til fordelt på tre slagtninger, en midt i august, sidst i august og nu her 14. september. Derudover er der solgt fem sopolte til avl, mens fire sopolte indgår i vores egen husholdning.

Vi har slagtet over tre gange á 10 stk, både af hensyn til at vi hurtigt får grisene afblødt og transporteret til slagteri, og fordi vi slagter hangrise - som ikke kastreres - efter fem måneder og sopoltene efter seks måneder. De to første slagtninger har været hangrise og den tredje har været hungrise.

Fra slagtningerne i august har vi fået slagterivarerne tilbage til gårdbutikken, halvdelen af kødet er solgt og den anden halvdel er klar til salg fra gårdbutikken og lokale markeder.

Det er en barsk omgang at slagte grise, man har gået og passet og plejet i seks måneder og har et godt forhold til.

Slagtning klares på under en time

Grisene er slagtet under den nye forordning om slagtning på friland, og her har vi samarbejdet med Stensved Slagteri siden foråret for at få det rigtige set-up op at stå med papirer og procedurer.

Med den nye forordning er det slagteriet, som sætter rammerne om hele slagtningen og har ansvaret for skydning, afblødning og transport til slagteriet. Tidligere var det noget, vi som producenter sørgede for.

Nu er det slagteriet som bestiller dyrlægen, som kommer ud til os og tilser de levende grise, og de sender også skytten og sørger for transporten.

Vi har en halmstrøet fangefold lavet af fåregrinder, hvor grisene er vant til at få deres foder, og dyrene kommer af sig selv, og går ind i folden når de hører traktoren komme med mad.

Her skyder skytten grisene, som så bliver taget ud af folden og hængt op i et bagben i en frontlæsser til afblødning i en spand. Når de er afblødt, løftes de op på slagteriets vogn med frontlæsseren.

Skytten kører grise og spand med blod til slagteriet. Det hele er overstået på under en time. Det er egentligt enkelt nok og kan klares af tre personer, men det er også en barsk omgang, når det er grise, man har gået og passet og plejet i seks måneder og har et godt forhold til.

Vi sælger kødet i 10 kilos pakker til 150 kr. pr. kg med ribbensteg, bovsteg, kamsteg, nakkefilet, hakket kød, en pose ben og pølser, og derudover eventuelt indvolde og skank.

Kilopris på 150 kr.

Slagtevægten for hangrisene ligger på ca. 40 kg pr. stk., så det er en lille lækker gris, der giver nogle fine små stege, der passer godt ind i konceptet med at spise mindre kød.

Vi sælger kødet i 10 kilos pakker til 150 kr. pr. kg med ribbensteg, bovsteg, kamsteg, nakkefilet, hakket kød, en pose ben og pølser, og derudover eventuelt indvolde og skank. Henter man pakken på udleveringsdagen er der 10 procent rabat.

Vores afsætning sker direkte fra bonde til kunde, så der ikke er fordyrende mellemled på vores i forvejen omkostningstunge produktion, men det gør også at vi har mulighed for at vise kunderne rundt på gården og se hvordan vi producerer og give en forståelse af, hvad det betyder at have dyr på friland.

Måske færre søer og køer i stedet

Planen med griseproduktionen var oprindelig, at vi ville forsøge at få en omsætning, der kunne erstatte en af vores lønindtægter.

Vores evaluering på det forsøg er, at det er svært at opnå en indtægt fra landbruget, der kan modsvare en almindelig lønindtægt, og at det i givet fald kræver en væsentligt større produktion, end den vi kan præstere på vores 6 hektar.

Vi har i år haft seks søer og synes det går fint med faringer og pasning hen over sommeren - det er slagtning og salg i efteråret, der er meget arbejdskrævende med fire slagtninger og det medfølgende salgsarbejde, og den fortjeneste vi har modsvarer ikke arbejdsindsatsen.

Derfor har vi nu overvejelser om at gå tilbage til at betragte vores projekt som et rent hobbyprojekt. Vi vil gerne opbygge muld og lagre kulstof i et skovlandbrug, der imiterer naturens balance, og i den sammenhæng kigger vi på en model med færre grise og nogle flere græssende klovdyr.

Skærer vi ned på søerne, er det planen at anskaffe kødkvæg, som er gode græssere. Det skal være enten Skotsk Højlandskvæg, som er min favorit, ellers Angus, som er Niels´ favorit. Vi planlægger at tage en tur rundt og studere, hvordan de forskellige racer græsser og se deres temperament.

Vi vil så lægge ud med at købe to drægtige kvier i første omgang.

Fremover, med både søer og køer på bedriften, er det min plan at udtage et stykke til at plante mere tjørn, el, pil og mirabelle, og lade det blive til en åben skov, hvor søerne og grisene kan gå mellem klynger af fodertræer. På den måde slides der mindre på jorden, og træerne kan holde på muldlaget.

I yderområderne, som er vandlidende og ikke er den bedste bonitet, vil jeg plante flere træer, og så kan slagtegrisene gå der. Køerne kan så gå på de gode græsagre mellem billebankerne, mens de har kalve, og når kalvene er blevet større, kan de komme ud at gå på de stykker, hvor vi i dag slår kløvergræs til grisene.

Fred over grisefoldene

Lige nu er der fred og ro i grisefoldene, og søerne og ornen skal ned at gå i skoven frem til foråret.

Grisene har virkelig pløjet agrene fint, og vi skal bare lige harve og derefter så kløvergræsset.

Der hvor slagtegrisene har gået, har vi smalle agre mellem nogle æbletræer, og her vil jeg prøve at sætte nogle flerårige urter som blandt andet jordskokker og takkelap og andre plantearter, som er mere robuste og flerårige, og som skaber mere variation i foderet til grisene.

Vi skal også have givet træerne et skud hestemøg inden vinteren. I nogle af trærækkerne er der huller på grund af mosegrise, og her skal plantes nyt. Det ser ud som om det er valnøddetræerne, der klare sig bedst på vores jord, så vi erstatter udgåede træer med nye valnøddetræer.

I august medvirkede jeg i et tv-indslag på TV2-øst efter de havde læst bloggen om, at vi fodrer grisene med restprodukter fra HørKram og bagerier. Se indslaget her

Grisene har virkelig pløjet agrene fint, og vi skal bare lige harve og derefter så kløvergræsset.

Faktaboks

Rikke Haugaard

  • Katrinelunden ved Sorø, blogger til Svin Plus
  • Deltidslandmand, arbejder på fuld tid som byggekonsulent
  • Begyndte som svineproducent i 2014
  • 6 søer og 1 orne, årlig produktion af ca. 60 slagtesvin, en flok gæs
  • Afregning grisekød: 120 kr. pr. kg ekskl. moms
  • Seks hektar, heraf tre til græsningsager og 2 hektar til høslæt af kløvergræs
  • Søerne fravænner selv grisene, bor i telte
  • Grisene produceres efter principperne under Velfærdsdelikatesser: Dyrevelfærd og klima har førsteprioritet  

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle