Frilandsproducent: Alle søerne har faret - skrap tante var sidst i rækken

Blog fra svinebedriften: Hos Rikke Haugaard har alle seks søer faret, og det blev til 45 smågrise i alt. Det kneb lidt med produktiviteten for de to ældste søer, der bliver til spegepølse. Grisene er nu i gang med at pløje tre af de fire græsningsagre, der skal lægges om.

Af Rikke Haugaard - fortalt til Stig Bundgaard

Alle vores seks søer har nu faret. Den første var soen Linda med faring 15. marts, og den sidste af søerne, Åse, fik smågrise 18. april.

Åse minder lidt om et næsehorn. Hun er en skrap tante, stikkende øjne, stor og ikke så køn med lang snude og et skulderparti som en elitesvømmer -  så måske har ornen Grissmann, der er en køn gris med strithår, vægret sig lidt ved at udføre sit job.

Gamle søer bliver til spegepølse

Alle søerne har klaret faringen fint.

De to ældste søer er begge fem år og har ikke fået så mange smågrise i år. Sidste år stod de helt over, måske fordi ornen var ny, så de er 4. lægs søer i år. Men enten passer de ikke med ornen, eller også er de bare mindre produktive efter at have stået over sidste år.

Det kan vi jo ikke få meget forretning ud af, og vi kommer nok til at lave dem til spegepølse og få lavet et par nye sopolte. Vi havde ellers håbet at kunne beholde de to ældste søer i længere tid.

De fire unge søer er 2. læg og har fået 10 smågrise i snit. I alt har vi i foråret fået 45 smågrise.

Vi har fire søer, tre unge der har født samtidig og Åse, til at bo i et af de to klimatelte.

Vi har været nødt til at opbygge en lille fæstning af fåregrinder og kyllingehegn omkring Åse, for at forhindre at de andre søers smågrise går ind og stjæler råmælken fra Åses egne grise. De fire søer skal nu deles op i to hold.

I det andet klimatelt går de to andre søer med deres smågrise.

 

 

De 10 græsagre er skiftevis adskilt af rækker med buske eller solitære træer. Privatfotos

Fire græsningsagre skal lægges om

Uden for de to klimatelte har vi et fordelingsareal, hvorfra vi kan lukke søerne ud til stribeafgræsning på i alt ti græsagre, der hver måler 80 x 16 meter.

Det er vores mål at få vedvarende græs på alle 10 græsagre, men det er ikke lykkedes fuldt ud.

I år har vi fire græsagre, der skal lægges om, alle beliggende på et vandlidende område på ejendommen. Vi håber, det vil hjælpe på afvandingen, når træerne mellem agrene vokser til. En mulig løsning kan også være - hvis vi kan finde finansiering - at grave ud til en sø, så vi får et reservoir til vandet

De andre seks agre har klaret sig fint. Der er vel 15 procent af arealet, der er hullet, efter der har gået grise fra maj til september, og det har vi eftersået her i foråret.

Udover græsagrene har vi nogle bufferområder, så vi altid kan finde et stykke græs til grisene.

Målet er vedvarende græs på alle 10 græsningsagre, men i år kommer vi til at lægge fire agre om.

Grisene pløjer marker før såning

De fire græsagre, der skal lægges om, får søer og smågrise lov til at pløje for os. Det er de rigtig gode til.

De store søer gør arbejdet, men de små grise ved helt klart også, hvordan det skal gøres, effekten er bare mindre. Vi har en plov stående, men vi bruger den ikke, og jeg tror ikke vi kommer til det. Jo mere succes vi får med stribeafgræsningen og med at etablere vedvarende græsgange, jo mindre behov får vi for at bearbejde jorden maskinelt eller med grisetryner.

Grisene går og roder i jorden og æder alt hvad de finder af rødder og insekter. Det har de godt af og er meget optaget af. Det er lige, så grisene dirrer, når de bliver lukket ud på et nyt stykke.

Søerne giver die og kan ikke klare sig kun med rødder og insekter, men får også tildelt kraftfoder (60 procent af rationen) og grønt, enten i form af affaldsgrønt eller frisk høslæt (40 procent af rationen).

I den periode grisene pløjer jorden, har de adgang til græsageren døgnet rundt, og kan så gå ind i klimateltet og sove.

Grisene klarer at pløje en græsager på to-tre dage, men de kan godt får lov til at gå der lidt længere for at komme i bund med rodukrudtet, dog ikke så længe at jorden bliver kompakt.

To af søerne, Majbritt og Ulla, pløjede allerede en af græsagrene op først i marts før de fødte, fordi den er  placeret mellem klimateltet, hvor de skal fare og granplantagen. De tre andre græsagre er grisene i gang med, for vi skal jo snart have græsset sået.

Når grisene har pløjet, kører vi over marken med en harve og en gødningsspreder med såsæd i bagefter. Vi har et meget lavt dyretryk pr. arealenhed, så gødningen fra grisene er ikke et problem.

Græsagre adskilt af rækker med træer

Der er lidt et puslespil med græsagrene, fordi vi har nogle med græs på fra sidste år, vi har nogle der lagt om tidligere og senere, og så kommer vi også til at efterså græs sidst i august, så vi forhåbentlig har frisk græs på alle agre næste forår.

Græsagrene er adskilt af striber med indhegnede rækker af træer, som er skiftevis med buske og mindre træer som aronia, røn, kræger, tjørn og alm. hassel som tæt beplantning og derefter billebanker med større fritstående træer med kroner som kastanie, eg, hassel, blomme og æble placeret med 12 meters afstand.

Buskene plantede vi sidste år, mens træerne er plantet for tre år siden og frem, så det er unge planter, som skal være indhegnede indtil videre. Med tiden håber vi, at det bliver til skyggefulde områder og fodertræer for grisene.

Både buske og træer mellem agrene har kun få år på bagen, så det går lang tid før rækkerne er vokset til og kan fungere efter hesigten. Privatfoto

Ornen pløjer i frugtplantagen

Ornen er taget fra søerne nu, ellers får han dem i brunst og så de stopper med at give die. Ham har vi sat op i den anden ende af ejendommen i en frugtplantage og skovhave.

Her går han og pløjer nogle smalle agre mellem træerne. Her skal være jordskokker til hangrisene, som de kan gå og grave op, når de bliver taget fra flokken i august en måned før slagt for at dæmpe deres hangriseadfærd.

I maj kommer der for alvor græs på agrene, og så skal grisene bare tænke på at æde noget græs, så der kommer gode fedtsyrer over i kødet. Vi skifter dem mellem agrene, så der stribeafgræsses, og græsset kan nå at retablere sig mellem afgræsningerne.

Vores opgave bliver at slå græs med skiveslåeren fra slætmarkerne og smide det ind til grisene, så de får alt det grønt de orker at æde.

Faktaboks

Rikke Haugaard

  • Katrinelunden ved Sorø, blogger til Svin Plus
  • Deltidslandmand, arbejder på fuld tid som byggekonsulent
  • Begyndte som svineproducent i 2014
  • 6 søer og 1 orne, årlig produktion af ca. 60 slagtesvin, en flok gæs
  • Afregning grisekød: 120 kr. pr. kg ekskl. moms
  • Seks hektar, heraf tre til græsningsager og 2 hektar til høslæt af kløvergræs
  • Søerne fravænner selv grisene, bor i telte
  • Grisene produceres efter principperne under Velfærdsdelikatesser: Dyrevelfærd og klima har førsteprioritet  

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle