Frontløber: Sådan lykkes jeg med hele haler uden flere halebid

Selv om grisene på Krannestrup har fået hele haler, så har tiltag med mere halm og lavere belægning i klimastalden gjort, at der ikke er kommet flere tilfælde med halebid.

»Jeg er meget overrasket over, at vi ikke har oplevet flere halebid, efter vi er stoppet med at halekupere grisene.«

Niels Aage Arve fra Krannestrup mellem Aarhus og Randers er en af de producenter, der gerne går forrest.

Tilbage i 2013 hoppede han med sit nye soanlæg på trenden med løsgående diegivende søer, selv om han på det tidspunkt ikke opnåede tilskud til de særlige farestalde og heller ikke opnåede et tillæg for produktionsformen, som han ellers håbede på.

Men der følger et tillæg på en krone for de grise, han leverer til Danish Crown, der afsætter kød under Dyrevelfærdsgrisens mærkningsordning med en stjerne.

Den østjyske svineproducent er den første, der er kommet med på vognen med at producere kødet med en stjerne - og det kræver blandt andet, at der ikke længere halekuperes på bedriften, som består af 1.325 søer og produktion af 20.000 slagtesvin.

Læs også: Specialgrise fra svineproducent droppes af Danish Crown

Driftsleder René Thomsen i klimastalden hvor belægningen er reduceret med 20 procent for at undgå halebid. Der gøres også brug af en halmhæk.

Samme antal halebid

Forløbet med de hele haler har foreløbig været vellykket, for andelen af halebid har ikke flyttet sig, siden halerne blev bevaret.

»Vi havde omkring 0,5 procent grise med anmærkninger på slagteriet for halebid, før vi gik over til at producere med hele haler. Det er også niveauet nu,« fortæller driftsleder René Thomsen.

Hemmeligheden er ret enkel, fortæller de to samstemmende.

Dels er belægningen i klimastalden blevet reduceret med 20 procent, og så er der investeret i halmhække, der er monteret i hver sti. I starten gjorde de også brug af en særlig halmkugle, men de står i dag ubenyttede hen.

Opsynet er dog blevet mere omfattende, fortæller René Thomsen.

»Vi strøer ved indsættelse og har så ekstra fokus på halmtildelingen efter syv dage. Det gør vi for at være foran. Problemerne opstår typisk tidligt i klimastalden, efter cirka 14 dage. Men kommer grisene igennem klimastalden uden problemer, så sker der ikke noget i slagtesvinestalden, « lyder erfaringen fra René Thomsen.

Opstår der problemer med halebid håndteres det straks. Den berørte gris tages typisk fra, og problemgrisen kan blive pillet fra eller hele stien kan blive flyttet til en anden for at skabe forandring. Det er erfaringen, at det kan være nok til at stoppe halebiddene i stien.

Niels Aage Arve har arbejdet med løsdrift i farestalden siden 2013. I vinter købte han farebøjler til de sidste farestier efter at have deltaget i et forsøg, der skulle se på forskelle på blandt andet dødeligheden hos pattegrisene, når der var og ikke var installeret en bøjle.

Tilfreds med merbetaling

Lavere belægning, ekstra halm og mere opsyn trækker i den ene ende, mens drop af halekupering og en ekstra betaling på en krone trækker i den anden. Men Niels Aage Arve er tilfreds med ordningen.

»Med en krone i tillæg hænger det sammen. Vi var lidt usikre i starten på, hvor store ekstraomkostningerne ville være, men f.eks. løste vi den lavere belægning i klimastalden med, at vi nu sælger 150 ud af 900 grise om ugen til vores aftager af 30 kgs-grise,« siger han og oplyser, at alle solgte 7 og 30 kgs-grise også bliver opfedet og solgt som enstjernet grise.

Tillægget på en krone deles mellem Niels Aage Arve og aftageren af smågrisene.

Løse søer

Med en merpris for sine enstjerne grise er Niels Aage Arve kommet i mål med at opnå en gevinst ved at investere i løsdrift i farestalden, som han gjorde i 2013.

Samtidig kan han se tilbage på et langt forløb med løsdrift i farestierne, der har været præget af et langt forsøg med Seges Svineproduktion, som har testet på blandt andet pattegriseoverlevelsen i hans stier med og uden farebøjle.

Nu er alle farestier udstyret med farebøjler, der maksimalt må benyttes i fire dage efter faring.

»Vi oplevede en meget høj dødelighed hos pattegrisene i de stier, hvor der ikke var farebøjle. Derfor investerede vi en halv mio. kr. hen over vinteren 2016/17 i farebøjler til de resterende farestier.

Det har betydet, at vi nu fravænner to til tre grise mere pr. årsso - og tallet er reelt noget højere, fordi det kun er 60 procent af stierne, der nu har fået en farebøjle. De andre havde farebøjle i forvejen,« forklarer Niels Aage Arve, der gerne deltager i forskellige forsøg - for bl.a. af få sparring og ny viden.

For tiden er der f.eks. installeret en særlig væg med lys, som Seges Svineproduktion tester for, om den kan ændre gødeadfærd.

Fremtiden kan meget vel byde på flere forsøg, og produktionen skal, hvis det står til ham, være full line. Men det er ikke i den nærmeste fremtid, understreger han.

I drægtighedsstalden er der som et forsøg sat en særlig væg op med et blåt lys, der skal afdække, om man kan få søerne til at gøde i nærheden af væggen.

Tre veje til SUCCES MED HELE HALER

Belægning ned med 20 procent

For at få succes med hele haler er det nødvendigt, at der i klimastalden bliver arbejdet med belægningen for at undgå, at der opstår problemer med halebid. Det er erfaringen hos Niels Aage Arve, der i samspil med sine medarbejdere har valgt at reducere belægningen med 20 procent.

Lavere belægning kan ikke stå alene, og derfor er der installeret halmhække i alle stier for at sikre beskæftigelsesmateriale hele tiden. Ved indsættelse strøes i stien, og efter en uge er der stort fokus på halmtildelning, da halebids-problemer typisk opstår efter dag 14.

God adgang til foder

Et andet forhold, der skal være på plads, når der i besætningen arbejdes med hele haler, er adgang til foder.

»Det er vigtigt, at foderadgangen er god og, at der ikke er nedbrud af foderanlæg,« fastslår Niels Aage Arve.

Hvis der er nedbrud på foderanlægget, så kan der indimellem ses øget frekvens af halebid. Derfor er det også vigtigt at gøre brug af ekstra halm for at sikre adspredelse i stien.

I stierne hos Niels Aage Arve er der rigelig med ædepladser, da der i stierne er installeret to foderautomater.

Mere opsyn hos smågrisene

Hos Niels Aage Arve er der normalt en mand tilknyttet smågrisene, men de hele haler har bevirket, at der er koblet ekstra arbejdstimer på i klimastalden. De folk, der sørger for ekstra opsyn af grisene, skal være gode.

»Vi er meget bevidste om, at vi skal have de rigtige folk til smågrisene, men også i slagtesvinestaldene. Hele haler kræver en anden tankegang, hvor det er nødvendigt at komme foran, så problemerne kan håndteres, før de opstår,« siger René Thomsen, driftsleder hos Niels Aage Arve.

Opdatering pr. 5. november 2019: Niels Aage Arve er trådt ud af ordningen med at producere dyrevelfærdsgrise med én stjerne pr. 1. oktober 2019 på grund af manglende afsætning. Han har nu ansøgt om at producere velfærdsgrise med to stjerner.