Full-line producent overrasket: Min besætning er smittet med prrs

Blog fra svinebedriften: Thorben Agger har fået konstateret prrs i sin besætning, uden at der var klare symptomer på sygdommen. Alle grise minus slagtegrise er vaccineret, og nu gælder det om at få skubbet prrs ud via klimastalden.

Af Thorben Agger - fortalt til Stig Bundgaard

I september fik jeg rutinemæssigt udtaget blodprøver fra grisene på Ny Glarbjerg for at tjekke SPF-status. Til min store overraskelse blev besætningen testet positiv for prrs type 2.

Siden da har vi vaccineret søer, fravænnede grise samt grise i klimastalden to gange mod prrs med vaccinen Ingelvac prrs.

Vi begyndte at vaccinere i klimastalden for 9-10 uger siden, og om to-tre måneder vil alle grise i besætningen, minus slagtesvin, være vaccineret.

PRRS SKAL KLEMMES UD VIA KLIMASTALDEN

Der er ingen symptomer på prrs i besætningen, og nu drejer det sig om at få skubbet smitten ud.

Strategien er, at vi forsøger at klemme prrs ud via klimastalden - men da vi har alle grise på ét site er det ikke helt let, fordi der jo så er højere risiko for, at prss hos slagtegrisene kan inficere søerne på ny.

Vi har ikke vaccineret slagtegrisene, men ikke-vaccinerede grise bliver over tiden skubbet ud af grise, som er vaccineret ved fravænning.

Det er selvfølgeligt vigtigt ikke at slæbe smitten tilbage fra hverken klima- eller slagtesvinestalden til søerne.

Derfor er der på dyrlægens opfordring opstillet højtryksrensere og støvlebad med Virkon-S. Der skal bruges separate kanyler i alle afsnit, og hænderne skal vaskes, når man går fra enten klima- eller slagtesvinestalden til søerne. 

Desuden sørger vi for ikke at kuldudjævne med grise, som er ældre end 48 timer, idet de så ikke vil være beskyttet af soens råmælk.

INGEN KLARE SYMPTOMER PÅ PRRS

Jeg vil mene, at vi ikke har opdaget prrs-infektionen i besætningen, fordi vi ikke har set de sædvanlige symptomer på prrs som fx et stort fald i faringsprocent samt hyppigere udbrud af sygdomme som lungesyge.

Dette skyldes formentlig, at besætningen har en høj sundhedsstatus i forvejen.

Jeg bruger fx relativt lidt antibiotika, som det er vist i de tre grafer herunder.

Graferne er for de seneste 12 måneder og viser mit indkøb af antibiotika, som stort set også svarer til forbruget. Der er et stort spring i søjlerne fra måned til måned, fordi besætningen er relativt lille, og derfor køber jeg ind til flere måneders forbrug ad gangen for nogle præparater.

Jeg har det største forbrug af antibiotika i klimastalden på grund af E. Coli, men for alle kategorier af dyr ligger vi et godt stykke under grænserne i gult-kort ordningen.

Figur 1. Forbrug af antibiotika de seneste 12 måneder på Ny Glarbjerg 

FARINGSPROCENT ER STEGET TIL NÆSTEN 90 

E-rapporten for 3. kvartal viser, at faringsprocenten er steget til 89,7 mod 87,0 i 2. kvartal.

Den udvikling er stik mod, at der forekommer prrs i en besætning, for så burde der typisk være et markant fald i faringsprocenten. Mit mål er at nå op på en faringsprocent på 90-92, som er det niveau vi lå på før saneringen for 2,5 år siden.

Stigningen i faringsprocenten er svær at forstå, når vi samtidig finder prrs i besætningen, men måske kan det forklares med, at smittetrykket af prrs er meget lavt.

For 3. kvartal er antal totalfødte 17,9 grise pr. kuld, hvilket er et fald fra 19,0 i 2. kvartal. Samtidig er antal dødfødte steget med 0,5 gris pr. kuld. I oktober er kurven dog vendt, og vi er igen oppe på de 19 totalfødte pr. kuld.

Fravænningsvægten er uændret 6,8 kg pr. gris i 3. kvartal. Det er lavere, end jeg havde håbet på, efter vi har købt mælkeanlæg i foråret. 

Årsagen kan være, at søerne ikke har ædt så meget af det nye korn. En anden grund kan være, at vi har lukket for mælken til mælkeanlægget de sidste 1,5-2 uger før fravænning på grund af de lave grisepriser, som ikke kan betale for dyr mælk.

INDTJENINGEN 

Når det gælder produktionsomkostninger glæder jeg mig rigtig meget over, at jeg er dækket ind med færdigfoder til slagtegrisene frem til februar 2022 til en pris af ca. 170 kr. pr. hkg.

Kontrakten blev indgået for cirka halvandet år siden. Det er en besparelse på op mod 40 kr. pr. hkg i forhold til dagsprisen på færdigfoder. Til marts vil jeg muligvis indkøbe færdigfoder for en måned ad gangen.

For sojaskrå er jeg også dækket billigt ind med en pris på 250 kr. pr. hkg frem til oktober 2022. Dette er holdt op mod dagens pris på godt 300 kr. pr. hkg.

Jeg har ikke regnet på, om jeg tjener penge på grisene med den nuværende grisenotering.

Min fornemmelse er dog, at jeg har et nul på bundlinjen pr. gris, hvilket i høj grad skyldes at jeg kan fodre med billigt foder. Nu skal jeg selvfølgelig se hvad efterbetalingen bliver, og er den høj, er der måske alligevel et positivt resultat. 

Det har selvfølgelig også en stor påvirkning af bundlinjen, hvad man sætter egen kornavl til i regnestykket.

Faktaboks

Thorben Agger

  • Ejer af Ny Glarbjerg ved Lomborg i Vestjylland. Blogger til Svin Plus
  • Full-line produktion med 320 søer og årlig produktion af ca. 11.000 slagtesvin
  • Besætningen totalsaneret i foråret 2019
  • To rundbuestalde med 1.650 stipladser til slagtesvin indviet maj 2019
  • Indkøb af polte
  • Søer, smågrise og ca. 5.000 slagtesvin får tildelt hjemmeblandet foder. Ca. 6.000 slagtesvin er på færdigfoder
  • 290 hektar. Markplan til høst 2020 omfatter vårbyg, vinterhvede, frøgræs, vinterraps og havre

 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle