God tilvækst hos fravænningsgrisen kræver højt niveau af råprotein og lysin - men vigtigst af alt er proteinkilden

Den nyfravænnede gris har en lav produktion af syre og proteinnedbrydende enzymer i mavesækken. Den har derfor svært ved at fordøje de store mængder af råprotein, der er en forudsætning for en god tilvækst, med mindre foderet er nøje afstemt. Især valget af proteinkilde er helt afgørende.

Foderet skal have en lav pH og en lav ABC4-værdi (se tabel 1), så grisen ikke selv skal producere så meget syre i mavesækken for at nå den pH-værdi på 3-4, der er nødvendig for at nedbryde proteinet, før det forlader mavesækken. Er proteinet nedbrudt hurtigt, kan det optages i tyndtarmen og give tilvækst. Ikke-nedbrudt protein giver ingen tilvækst og kan ende som føde for negative bakterier i tyktarmen, hvor det ofte fører til diarre.

500 gram mere på 14 dage

SFR har gennemført en række forsøg med forskellige proteinstrategier og blandt andet påvist, at AX3Digest er 15 % mere fordøjeligt end LT fiskemel og HP-sojaskrå.

I et nyt forsøg er betydningen af ABC4-værdien blevet undersøgt ved at sammenligne AX3Digest, med dels et traditionelt foder med SPC/sojaskrå og høj ABC4-værdi, dels en version, hvor dette foder fik sænket ABC4-værdien ved hjælp af 1 % citronsyre. De tre blandinger havde samme indhold af råprotein (20 %).

Forskellen viste sig at være markant. Grisene, der fik AX3Digest, var 500 gram tungere dag 14. Endnu vigtigere var, at forspringet blev fastholdt i de efterfølgende uger, ja, målt i forhold til et foder med et højt ABC4-niveau – altså uden tilsætning af syre – var forskellen endda forøget ved forsøgets afslutning. Den bedre foderudnyttelse (11-12 % i de første 14 dage) blev fastholdt i de efterfølgende tre uger (op til 5 % bedre), hvor de tre grupper fik samme foder.

Bedre effekt af lysin med AX3Digest

Forskerne fra SFR undersøgte også effekten af forøget indtag af lysin ved de tre forskellige proteinstrategier.

Alle behandlinger viste, som forventet, en øget tilvækst ved et højere indtag af lysin. Dog har AX3Digest tydeligt en bedre fordøjelighed end SPC/sojaskrå, hvilket ses af den større tilvækst ved samme lysinindtag. Se figur 1.

Desuden viser figuren, at ABC4-værdien i foderet har indflydelse på effekten af øget indtag af lysin. De to behandlinger med lav ABC4 ligger næsten parallelt med en stejlere stigning end foderet med høj ABC4.

Den lavere ABC4-værdi hjælper altså grisen med at gøre lysinet tilgængeligt for vækst, især ved højt proteinindtag. Det giver god mening: Jo mere foder, grisen indtager, jo mere syre skal der produceres i mavesækken for at holde en lav pH. Hvis foderet ikke binder for meget syre for at komme ned i pH (har en lav ABC4-værdi), kan grisen producere tilstrækkeligt med mavesyre til at opretholde en god fordøjelse af proteinet.

God mavesundhed kræver både lav syrebinding og høj fordøjelighed

Grisenes mavesundhed måles ved at tjekke gødningen. I figur 2 er gødningsscoren (fastheden) opgjort 10 gange i forsøgsperioden. En gødningsscore på 6 anses for ideel.

Grisene i AX3Digest-gruppen bevarede en relativt god gødningsscore og kom hurtigt tilbage til normalen. De to andre grupper havde noget dårligere mave og var tilbage på normalen en uge senere. Selv efter overgangen til vokseblanding (dag 15) var gødningsscoren bedre med AX3Digest. Den mere skånsomme fodring de første to uger, betyder altså et sundere fordøjelsessystem hos AX3Digest-grisene, også efter overgangen til en lavprotein (16,6 %) vokseblanding (dag 15).

Figuren viser desuden, at lav ABC4-værdi ingen effekt havde på gødningsscoren, medmindre den var kombineret med en meget fordøjelig proteinkilde. Det er altså ikke tilstrækkeligt blot at sænke pH og ABC4 med citronsyre.