Gode erfaringer med mindre protein til søer - mere robuste og færre døde

Mindre protein og måske mere fedt i drægtighedsblandingen er opskriften på at gøre søerne mere robuste og øge reproduktionsevnen - og det virker, lyder erfaringen fra konsulent.

På langt de fleste sobedrifter skal proteinindholdet i drægtighedsblandingen justeres ned, ifølge de seneste anbefalinger fra Seges. D

et skal sikre, at søerne bliver mindre kødfulde, og at rygspækket rammer det nu opjusterede optimale mål på ca. 15-16 mm, så dyrene får øget holdbarhed og bedre reproduktionsevne.

For de producenter, der ikke allerede er godt i gang med at indstille produktionsapparatet til opgaven, gælder det om at få set på mulighederne for at få omstillet teknikken.

Sådan lyder anbefalingen fra Jens Korneliussen, seniorrådgiver hos SvineRådgivningen.

Målet er 4,0-4,5 gram lysin

”Vi har løbende fået nogle erfaringer, og jeg kan se at det virker på rygspækmålet for store polte fra 100 kg samt drægtige søer i drægtighedsperioden, når vi justerer proteinindholdet ned, men at vi nok også skal have tilsat noget mere fedt til foderet.

"Vi har tidligere anbefalet at tildele op til 5,0 gram fordøjeligt lysin pr. FEso, for at være sikre på god forsyning. Nu skal vi ned på 4,0-4,5 gram. Samtidig går vi så i nogle besætninger lidt op i fedtindhold fra 0,5 procent til 1,0 procent, for at nå rygspækmålet", fortæller Jens Korneliussen.

Hos nogle hjemmeblandere kan der være usikkerhed om, hvilket proteinindhold der er i kornet, når det bliver taget fra både gastæt silo og løbende indkøbt korn, og her skal man passe på ikke at ryge under 4,0 gram fordøjeligt lysin.

Modsat er man på bedrifter med en amerikanersilo med omrører sikker på proteinindholdet hele tiden, og det er den løsning man på sigt bør gå efter, anbefaler konsulenten.

Ingen patentløsninger

Han forklarer, at det på kan være nødvendigt at gå lidt på kompromis med anbefalingerne for lysin i forhold til teknikken.

På vådfoderejendomme kan et kompromis være nødvendigt, hvis foderanlæggests rørstrenge går ud til både farestald og løbestald, i forhold til den efterhånden store forskel på en die- og drægtighedsblanding. På de fleste bedrifter skal der laves en ændring af rørstrengene for at lave optimal fodring af alle dyrgrupper og det gælder i særdeleshed også for poltene. Det behøver ikke at være en kæmpeinvestering, der er lavet løsninger helt ned til 50.000 kr., andre steder er det en lidt større investering.

På samme vis kan det på tørfoderejendomme være en løsning at opsætte en ekstra ny kæde til at servicere løbeafdelingen og ligesådan en særskilt kæde til poltestalden.

"Rigtig mange af de løsninger, jeg har været med til at lave, indeholder et kompromis, hvor vi har lavet noget der passer til fx både løbeafdeling og drægtighedsstald. Så der er ikke en fast ligning på, hvordan den bedste løsning ser ud”, siger Jens Korneliussen, og fortsætter:.

"Det vigtigste er at få lavet en plan for, hvordan foderopgaven bedst kan løses på den enkelte ejendom. Det har stor betydning for søerne produktivitet og foderøkonomien. Desuden vil en optimal løsning også kunne reducere sodødeligheden."

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle