Grise får ikke corona

Grise bliver ifølge et kinesisk studium ikke smittet med coronavirus.

Coronasmitten har vendt rundt på verden, men heldigvis rammer den frygtede virus ikke grise.

Det dokumenterer et kinesisk studium, hvor det er blevet undersøgt hvilke husdyr, der kan smittes eksperimentelt med coronavirus. Det fremgår af svineproduktion.dk

Undersøgelsen er foretaget af State Key Laboratory of Veterinary Biotechnology og National High Containment Laboratory for Animal Diseases Control and Prevention i Kina, hvor ikke kun grise, men også fritter, katte, hunde, fjerkræ og ændre blev undersøgt for, om de smittes med virussen.

Forsøget på grise blev foretaget på fem 40 dage gamle grise af hvid race, som blev inokuleret med Covid-19 i næsen. De var derefter anbragt i samme rum som tre andre grise. Det vidste sig, at hverken de grise, forsøget var foretaget på, eller de grise, som var i kontakt med forsøgsgrisene, var smittet.

"Dette er et af de studier, som vi kan finde inspiration i, når vi ønsker at blive klogere på, hvilke virus den danske svineproduktion kan blive eksponeret for. Det er interessant at se, hvordan det i dette tilfælde ikke har været muligt for grisene at blive smittet med Covid-19", fortæller chefforsker og specialdyrlæge hos Seges Svineproduktion Charlotte Sonne og tilføjer:

"Jeg er sikker på, vi vil se flere af denne slags undersøgelser fremover, og dem følger vi selvfølgelig med i".

Udersøgelsen viste, at katte og fritter er meget modtagelige for virussen Covid-19. Hunde var i mindre grad modtagelige, men blev ikke syge.

Emneord coronavirus

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle