Grise tilpasser sig årstiderne ved hjælp af kontakt i hjernen

Hen over årstiderne kan der ske én af to biologiske processer i grisehjernen, og dette er styret af dagslængde og frigivelsen af melatonin. 

En biologisk kontakt i hjernen styrer grisens, og mange andre dyrs, adfærd i takt med årstiderne gennem genetiske og hormonelle ændringer.

Det viser et studie udført af en gruppe forskere ledet af Manchester University i England, skriver netavlisen The Pig Site.

Den biologiske kontakt er påvirket af mængden af dagslys - eller mørke.

Det viser sig, at der kan ske én af to biologiske processer i hjernen, og dette afhænger af dagslængde og frigivelsen af melatonin. 

Melatonin er et hormon, som bliver frigivet i hjernen. Jo længere tid, det er mørkt, jo mere melatonin frigives der. Det betyder, at mængden af melatonin - og dermed mørke - bestemmer hvilken én af de to biologiske processer, der sker. 

De to biologiske processer er med til at styre genetiske og hormonelle ændringer i dyrene, som er med til at ændre dyrenes fysiologi og adfærd i takt med sæsonen. 

Ændringer i fysiologi og adfærd er vigtige for artens overlevelse, da det er med til at styre brunstcyklus, ekstra fedt- eller hårlag og energiforbrug, som alle kan være essentielle for overlevelsen af både det enkelte dyr og afkommet.

Begge de to biologiske processer involverer et gen, BMAL2, som styrer vores døgnrytme – et indre 24-timers ur, som man hidtil ikke har forstået funktionen af i forbindelse med skiftende årstider.

Dette gen er fundet i mange forskellige dyrearter, og derfor menes det, at selv om ovennævnte studie er lavet på får, så kan resultaterne overføres til andre dyrearter, f.eks. svin, som også har genet BMAL2. 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle