Grisekorps har succes med at rekruttere flere svineelever
Grisekorps Fyn er et nyt initiativ, der har formået at løfte andelen af elever på Dalum Landbrugsskole, som vil søge en praktikplads på en svinegård markant.

Måske toppen af svineerhvervet bør kigge lidt på de erfaringer, som Grisekorps Fyn har opnået, efter de så skriften på væggen med færre og færre elever, der ønskede at arbejde på en svinegård.

For udviklingen går år for år den forkerte vej for svineerhvervet, som skriger på arbejdskraft og ofte vælger en medarbejder med udenlandsk pas, fordi der stort set ikke er danske elever, som søger mod svinestaldene.

Men på Fyn har de måske vendt udviklingen.

Det kunne Lars Andersen berette, da han på Svinekongressen i sidste uge var med i en paneldebat om unge i erhvervet.

»Vi har også set problemet på Fyn. Det, vi har set i de seneste 5-10 år, er, at mængden af landbrugselever, som vælger svineproduktion, er drastisk faldende. I uddannelsesudvalget på Dalum Landbrugsskole besluttede vi, at det ville vi prøve at gøre noget ved. Derfor oprettede vi Grisekorps Fyn«, forklarede Lars Andersen.

Han oplyste, at skolen har valgt, at elever nu som en obligatorisk del af deres uddannelse skal to dage i en svinestald. Skolen sørger for planlægning og transport, mens grisekorpset bestående af 15-20 besætninger sørger for at tage godt imod eleverne og give dem en god oplevelse.

Resultaterne er ikke udeblevet.

»Det løb ad stabelen første gang i foråret. Der var 40 elever på grundforløb to, hvoraf 36 deltog i Grisekorps-samarbejdet. Ud af de 40 elever var der fire, der på forhånd vidste, at de ville have med svineproduktion at gøre.

I en spørgeskemaundersøgelse bagefter nåede vi op på, at 24 af dem godt kun se sig selv søge en praktikplads i svineproduktion eller svineproduktion og kvæg. Da eleverne var færdige på grundforløb to, endte det med, at 15 ud af 40 arbejder som praktikanter i svineproduktion«, fortalte Lars Andersen.

Resultatet har givet det fynske grisekorps mere blod på tanden, og de vil nu videreudvikle initiativet.

At der er behov for handle, understregede Simon Krafack, faglært landmand og en af de øvrige deltagere i panelet.

For en ting er at få skaffet elever nok, noget andet er at få svinegårdene til at tage elever ind.

»Vi skal være bedre til at brande os og bedre til at tage elever. Mange af mine kammerater fik afslag på afslag, da de søgte praktiksteder. Jeg fik selv 15 afslag«, sagde han.

Faktaboks

3 pluk fra elev-debatten:

  • Klæd uddannelsesvejlederne på: Thorbjørn Koefoed, formand for LandboUngdom, mente, erhvervet skulle brandes på, at der arbejdes med levende dyr, og at der passes liv. Desuden så han gerne, at svineerhverevet går ud til uddannelsesvejlederne og fortæller om karrieremulighederne.
  • Tag forældrene med: En nordjysk svineproducent mente, forældrene kan være stopklods for eleverne ift. at tilvælge svin og beder om, at forældrene også kommer ud og ser, hvad et job på en svinegård indebærer.
  • Ordningen med mentor: Lav en mentorordning, hvor der tages tid og bruges tilstrækkelige ressourcer til at sætte elever ind i rutinerne på staldgangen. Det kan være en vej til at opnå en bedre fastholdelse af eleverne. 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle