Griseproducent lejer sohold og bliver integreret - har givet ro på

Artiklen er første gang publiceret i fagmagasinet SVIN, januar 2021

For syv år siden vinkede HC Gæmelke farvel til sit sohold og ændrede sin produktion til udelukkende at bestå af indkøb af 7 kgs-grise og opfedning af slagtesvin.

Han har siden drømt om at blive integreret svineproducent igen.

Det blev en realitet i marts 2020, da han lejede sig ind i en soejendom, der ifølge ham selv passer perfekt til hans eksisterende svineproduktion.

Rusten som soholder

Rusten. Det er betegnelsen, som HC Gæmelke satte på sine faglige kvalifikationer, da han i marts 2020 kunne kalde sig soholder. Igen.

For selv om det nye sohold var kulminationen på hans drømme gennem en del år, så er det syv år siden han har arbejdet med søer. 

I 2007 havde han 400 søer og opfedning af 6-7.000 slagtesvin, men han endte i 2013 med at bygge om til 7-100 kgs-produktion. 

Der var ikke penge til at bygge det sohold, han drømte om.

»At jeg endte med at få søer igen, var heldigt. Jeg har haft mange projekter undervejs med søer, men de lykkedes ikke, og alle muligheder var egentlig udtømte, da jeg pludselig fik mulighed for at leje soejendommen Lysgård på en 10-årig aftale« ,forklarer HC Gæmelke.

Han har efter eget udsagn har fået meget mere ro som svineproducent, fordi hans bedrift nu er selvforsynende med grise.

Produktionen udmærker sig bl.a. ved at have en lav dødelighed i farestalden. Foto: Søren Tobberup Hansen.

Hyrer tidligere ejer ind 

Ejendommen med 485 søer og smågrise passede perfekt til hans daværende slagtesvineproduktion på omkring 18.000 svin.

På grund af førnævnte rust og for at holde driften i god gænge valgte HC at hyre den tidligere ejer ind de første tre måneder efter overtagelsen.

»Jeg synes egentlig, jeg har fulgt godt med i det faglige med søer, men detaljerne manglede jeg«, siger HC med et smil.

Starten som soholder har ikke været nem.

»Der gik et år fra jeg så bedriften sidst, og til jeg overtog den. I mellemtiden var der kommet det, jeg kalder turbo-coli. Grisene faldt fra i uge fire.

Det rykkede til dag 15-17, og vi brugte Coliprotect-vaccinen på dag 14-15, og vi så, at mange grise døde inden.

Derfor vaccinerer vi nu på dag 7, og det holder grisene fint beskyttet«, fortæller HC, der kunne konstatere en høj dødelighed i farestalden, men den har siden flyttet sig tilbage til et niveau omkring 10 procent.

For at komme ind i rutinerne på bedriften valgte han, at der ikke blev ændret i stalden.
»Besætningen har et godt potentiale.

Vi fravænner godt 37 grise pr. årsso nu, og det er godt. Mit mål for 2021 er netop 37 grise pr. årsso«, siger han.

Beskidt vand kan være synder

Diarren er dog ikke den eneste faglige udfordring, som HC og medarbejderne står med.

Mellemørsbetændelse og formentlig hjertesæksbetændelse er på spil i besætningen. Synderen er muligvis beskidt vand.

»Vi har sat klor på vandet via et elektronisk medicindoseringsanlæg, efter vi fik målt høje kimtal. Det er en meget lille andel klor, der tilsættes.

Selv om vandet lugter af klor, kan vi ikke umiddelbart se, at den ændring har negativ indflydelse på vandforbruget. Den sektion, der har fået vandet med tilsat klor, ser bedre ud end de andre sektioner«, konstaterer HC tilfreds.

På fodersiden bruger han flere EP-produkter og er bl.a. gået fra EP200 til EP199 med tang for at få plads med påslagene, der er skiftet fra restriktiv fodring til ad lib-automater i klimastalden, og marcipan, der tidligere var en del af grisenes menu, er nu erstattet af en anden proteinkilde.

Marcipanen skulle skæres ud i mindre stykker, og det, konstaterede HC, var for besværligt og arbejdskrævende.

HC Gæmelke nyder roen med at have en integreret produktion. Foto: Søren Tobberup Hansen

Fokus på højere fravænningsvægt 

Fordi HC nu aftager sine egne smågrise, er han meget optaget af at få vægten op i klimastalden.

»Den daglige tilvækst var 471 gram sidste år, og vi vil længere op. Management har stor fokus, og vi er opmærksomme på tidlig fodertildeling«, siger han.

I klimastalden fodres med to blandnger. 6-9 kg er tørfoder, der tildeles de første 14 dage, mens vådfoderanlægget tager over fra 9 til 30 kg.

»Vi burde måske køre med tre blandinger i klimastalden, men blandingsmængderne er for små til, at det giver mening«, vurderer HC.

Trods besætningens generelt gode tilstand er fravænningsvægten på 5,6 kg for det seneset år achillessenen.

Et mælkeanlæg fra 3S er installeret i en af ejendommens fem klimastalde. En ikke helt optimal løsning, mener den sydjyske svineproducent.

»Der er ikke meget flow i anlægget, når der ikke er flere grise, der drikker af mælken, som dermed hurtigt kommer til at stå og blive gammel.

Alle kg, jeg putter på grisene, får jeg selv glæde af som integreret producent. Derfor er et mælkeanlæg også noget, jeg går og overvejer«, siger han.

HC Gæmelke Personligt: Det har altid være grise for mig 

"Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg skulle have grise. Jeg har aldrig forstået ko-konceptet med at malke, sove og så malke igen. 

Det sagde mig ikke noget, og da jeg så, at der er så mange justerings og optimeringsmuligheder i svineproduktion, var jeg ikke i tvivl om min vej.

Politik, som, jeg synes, var spændende, fik jeg interesse for i slutningen af folkeskolen. Jeg har nok været inspireret af min far (Peter Gæmelke er tidligere præsident for Landbrugsraadet og formand for Dansk Landbrug, red.). 

Jeg er 38 år, og jeg er med min bedrift lige der, hvor jeg gerne vil være.

Min oprindelige drøm var 750 søer, men det er bedre, at soholdet passer sammen med mine slagtesvinestalde frem for at have et vist antal søer.

Med den størrelse, bedriften har nu, er der mulighed for, at jeg ikke skal indgå i den daglige drift og samtidig have en god omsætning.

Jeg har en ambition om at have noget mere jord. Vi har omkring 475 hektar, hvoraf jeg ejer de 460 hektar. Jeg vil gerne op på 600 hektar, som vi også har haft tidligere, men vi har mistet en forpagtning. 600 hektar passer godt i forhold til de medarbejdere, jeg har, og maskinernes kapacitet.

3 veje til succes med ny ejendom 

1. Kontinuitet er afgørende 
For mig at se er det afgørende, at man med den ejendom, man overtager, hurtigt kan fortsætte kontinuiteten.

Der skal styring til, og holdene skal fyldes op. 

Der skal være nok løbninger, men samtidig skal man helst ramme så ens hold hver uge. Spredningen skal helst ikke være for stor.

Ellers er der risikoen i den anden ende, hvor jeg har nogle slagtesvinestalde, jeg skal have fyldt op.

Tidligere skulle jeg modtage 1.000 på en gang, nu skal jeg levere 350 grise herfra hver uge, og det er nyt for mig.

2. Tingene kører ikke af sig selv 
Fordi jeg har lejet et soanlæg, betyder det ikke, at anlægget bare kører af sig selv.

Jeg er nødt til at prioritere min tid her på soanlægget frem for hos slagtesvinene, for fejler vi her, så fejler det også hos slagtesvinene.

Jeg har arbejdet med det so-faglige, som jeg ikke har haft med at gøre i en del år. 

Det er vigtigt, at jeg har noget faglig forståelse, men mit organisatoriske arbejde gør også, at de ansatte ved, at de ikke skal regne med, at jeg indgår fast i vagtplanen.

Jeg er her tit og bidrager i det daglige arbejde, men det skal være sådan, at det er ansatte, der driver produktionen.

3. En god og synlig leder 

For mig er ledelse afgørende for at få tingene til at fungere. Som god leder skal de basale ansættelseskrav og behov være opfyldt. 

Det er hos os sådan noget som kaffe, saftevand og om torsdagen, når vi har personalemøde, er der rundstykker.

Jeg går også op i at være en synlig leder, og jeg tager fat i tingene, hvis der opstår problemer.

Jeg er bevidst om at lytte på medarbejderne, og de bliver inddraget i forskellige beslutningsprocesser. 

Jeg har ikke noget problem med at lade ansvar gå fra mig, og for mig er det vigtigt, at mine medarbejdere er med til at tage et ansvar for driften.