Høj so-velfærd og lav emission: Øget lufthastighed er lovende

I projektet Sowemis, der sigter på at løse udfordringen med sovelfærd, og samtidig nedbringe udledningen af gasser, er ti parametre identificeret, og de skal nu testes.

”Det er ikke nemt både at få høj sovelfærd og lav emission, men det er ikke ensbetydende med vi ikke skal forsøge”, siger Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker hos Seges, til netavisen Pig Progress.

I fremtiden skal søer gå frit, og det giver naturligt et større velfærd for soen. Samtidig får pattegrisene nemmere adgang til yveret, så de kan drikke mere mælk og dermed vokse mere.

Ved at lade søerne gå frit, risikerer man dog også at soen gøder og urinerer over det hele.

Øget urin og gødning på fast underlag vil give en øget emission af gasser. Enten fordi soen kommer til at gå på et større område med spalter, hvor gasserne kan stige op, eller fordi hun gøder på fast underlag, og det dermed kan udlede gasser direkte.

Dansk forskningsprojekt

Projektet Sowemis skal forsøge at øge velfærdet mens emissionen reduceres.

Sowemis står for "System for Sows with high animal Welfare and low Emissionsm", og øber fra 2019 til 2023 i et samarbejde mellem AU, institut for Ingeniørvidenskab, Space Systems ApS, Jyden Bur A/S og Seges.

Det inkluderer en bred gruppe af fagfolk, fra ingeniør, eksperter i plastik og materialer, til eksperter i emission og design af stier til svin.

På den måde kan staldene til søerne blive gennemtænkt i flere planer, fx gyllekanaler såså lidt gødning og urin som muligt er i kontakt med luft, ventilationssystemer og stier, som er gode for søerne.

Mindre emission

Hvis stierne har 60 procent fast underlag reducerer det emission. Dog kun hvis underlaget er rent og tørt.
Håbet er, at man ved at bibeholde et fast underlag, som forbliver tørt og rent, kan reducere emissionen fra 1,3 til 0,66 kg ammoniak pr. kvadratmeter per år.

Ved at nedsætte emissionen vil arbejdsforholdene blive bedre, fordi luftkvaliteten i bedriften vil blive bedre. Derudover giver det en bedre arbejdstilfredshed at arbejde med rene søer, pattegrise og stier.

Man kan hjælpe med at holde underlaget rent ved at kigge på luftstrømninger, vindhastighed og zoner. Sowemis har fundet ti parametre, som de forventer kan hjælpe med at holde det faste underlag tørt og rent.

I løbet af de næste år vil de ti parametre blive afprøvet for at se, hvordan de påvirker renligheden. Indtil videre ligner det, at ved at øge vindhastigheden med ventilatorer, bliver stien mere ren.

Målet er, at mindst 70 procent af stierne skal være rene under hele diegivningsperioden. 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle