Højt indhold af protein sparer sojaskrå

Kornmængden skuffede, men højt proteinindhold og lavt vandindhold gavner.

Korndyngen var mindre end normalt, men til gengæld kan svineproducenterne glæde sig over to ting ved årets kornhøst: højt proteinindhold og lavt vandindhold.

»For en hjemmeblander bliver det faktisk 20 kr. billigere at producere et slagtesvin i den nye sæson«, lyder det fra Jonas Bøge Breinholt, LMO.

Det lavere indhold af vand betyder, at der er fire-frem foderenheder mere pr. 100 kg end i de to foregående år. Dermed skal man indkøbe mindre korn, end man alt andet lige skulle have gjort.

Det høje proteinindhold betyder noget for, hvor meget sojaskrå og kunstige aminosyrer der skal iblandes.

I en typisk slagtesvineblanding kan man faktisk reducere iblandingen af sojaskrå fra 14,4 sidste år til 12,2 procent i år.

»Producerer man 10.000 slagtesvin, slipper man faktisk for at købe 60 ton sojaskrå«, forklarer Jonas Bøge Breinholt.

Nye optimeringer

Han understreger, at det er vigtigt at få lavet optimeringer, der tager udgangspunkt i det korn, der findes på ejendommen og i de mineralblandinger, der er indkøbt.

»Når der sker så relativt store ændringer i kornets næringsværdi, opfordrer vi til, at man hurtigst muligt får lavet nye foderoptimeringer, så man hverken giver for meget eller for lidt protein«, understreger konsulenten.

Fodervolumen skal også tilpasses det højere energiindhold i foderet.

Tabel 1. Tabellen viser, at slagtesvinefoderet er ni øre billigere pr. FE i år ift. sidste år

 

 

 

Faktaboks

Korn

Kornhøsten blev omkring 1/3 mindre på landsplan ift. et normalår. Til gengæld er indholdet af protein og foderenheder højere end normalt.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle