Til at begynde med var opfattelsen blandt fagfolk, at der ikke var den store forskel på PCV2-virus, idet arvemassen på verdensplan er mere end 93 % ens for PCV2-virus. Den resterende arvemasse på mindre end 7 % er efterfølgende blevet delt op i adskillige genetiske typer, som kaldes PCV2a og PCV2b. Det betyder, at PCV2-virus har vist sig at have et større udviklingspotentiale end først antaget. Derudover er der i Danmark fundet en genetisk type PCV2c og i det meste af verden en genetisk type PCV2d.
Frem til 2003 var PCV2a almindeligt udbredt som sygdomsårsag på verdensplan, hvorefter PCV2b overtog førertrøjen. Fremkomsten af PCV2b har derefter været sat i forbindelse med en øget sygelighed. Senere har det vist sig, at PCV2c forekom i Danmark samtidigt med den genetiske type a, og tillige er udbredelsen af PCV2d øget væsentligt indenfor de sidste 5 år. Det er dog uklart hvad effekten af dette er på sygdomsforekomsten.
Hvad betyder disse forskelle i virusets arvemasse?
Betyder det noget for de forskellige viras egenskaber, og dermed de markedsførte vacciners effekt på immunitet og beskyttelse mod PCV2-virus? Når arvemassen ændres, kan man frygte, at også den beskyttende effekt af vaccinerne bliver mindre, specielt set i lyset af, at alle nuværende vacciner er baseret på PCV2a.
Heldigvis har både praktiske erfaringer og kontrollerede eksperimenter vist, at de markedsførte vacciner stadigvæk beskytter grise mod PCV2b og PCV2d (PCV2c er ikke undersøgt). Forskere hos bl.a. MSD Animal Health har eksperimentelt påvist fuld effekt af PCV2-vaccination på alle de parametre, der er relevante for PCV2-infektion. Derudover viser de daglige erfaringer fra praksis, at PCV2-vaccination virker godt mod de genetiske typer af PCV2-virus, der findes i Danmark.
Erfaringerne understøttes af, at der ikke er fundet nogen forbindelser mellem PCV2-vaccinesvigt og de forskellige genetiske typer af PCV2. Mere avancerede undersøgelser har heller ikke kunnet påvise forskelle i anslagskraften hos de forskellige genetiske typer af PCV2-virus.
I praksis betyder det, at vi kan konkludere, at de nuværende markedsførte vacciner stadig beskytter mod PCV2-virus og konsekvenserne af PCV2-infektion.
